Skriv en kommentar
Carey Mulligan i hævngerrigt genremiks
Promising Young Woman er både sjov, ubehagelig, uhyggelig, dramatisk, romantisk og voldelig. Det er ikke mange film der kan klare så store genremæssige udspring, men her balancerer instruktør og manuskriptforfatter Emerald Fennell smukt det hele på en knivsæg. For trods det store genremiks føles det aldrig unaturligt, og det er grundet et knivskarpt fokus på filmens meget aktuelle overordnede tema: giftig mandekultur. Carey Mulligan er i vores hovedrolle fantastisk som den hævngerrige Cassandra, og hun er farlig og ukontrolleret i jagten på retfærdighed og ligestilling. Man kan simpelthen ikke tage øjnene fra hende i nysgerrighed over hvad hun nu finder på.
Død over romantiseringen af den hæderkronede bad boy
Promising Young Woman erklærer død over romantiseringen af den hæderkronede bad boy, og den er ikke bange for at bore sit budskab ind dybere end hvad der måske er nødvendigt. Det kan til tider godt blive en kende overdrevet, og bare én anstændig mandekarakter i filmen ville have klædt historien. På den anden side, så skal dette budskab nok bankes hårdere ind end hvad godt er, for skønt man i ligestillings lys de senere år er kommet tættere på målet, behøver man ikke at kigge sig meget omkring før man ser, hvor langt fra vi stadig er. Den giftige mandekultur og synet på kvinden som en mands eje skal stoppe nu!
Promising Young Woman er en film med en klar agenda, og skønt det er en agenda alle burde stå bag, kan den til tider godt presse citronen for hårdt. Alle mænd er ikke nogle svin, bare til information. Det er en film der tager nogle modige valg hen ad vejen, og det er frygtløst af en instruktør at tage så dristige drejninger i sin debutfilm. Promising Young Woman fanger tidens rebelske ånd i et kaotisk og til tider hårdt univers. Som et velfortjent spark i nosserne.
