Skriv en kommentar
Molly Craig, en ung sort australsk pige, bor i Australien sammen med sin familie. De er fattige men lever i bedste velgående langt fra byer og samfund. Den hvide regering har dog oprettet lejren Moore River som et led i deres politik. Molly, hendes søster og kusine, Daisy og Gracie bliver anbragt i denne lejr. Her opdrages de til tjenestepiger og integreres i det hvide samfund. Planen er nemlig at udrydde halvblodsbørnene dvs. blandingen af en hvid forældre og en indfødt Aboriginal.
A. O. Neville er chefen for lejren hvor halvblodsbørnene bliver anbragt, han kaldes også Mr. Devil af de indfødte. Han foretager selv inspiceringer i lejren, her tjekker han børnenes hudfarve. Er den lys nok, kan de få lov at få en uddannelse, da han dermed mener de er kloge nok. Molly får nok af den dårlige behandling og beslutter sig for at flygte sammen med Daisy og Gracie. I ly af regnen løber de gennem skoven, væk fra ydmygelsen og fordommene.
Mr. Neville sætter dog Moodoo til at følge deres spor. Han er tilknyttet lejren kun for at tilbagefange flygtende. Han har en nærmest sjette sans og er meget dygtig til at følge selv de mindste spor. Pigerne må derfor hele tiden være på vagt gennem det australske land. Pigerne flygter 2400 km gennem den australske natur langs det kaninsikre hegn. En tur ikke uden forhindringer og nederlag.
Instruktøren Phillip Noyce (The Bonecollector) er vendt tilbage til hans hjemland. Her viser han et skræmmende portræt af tilstandene i Australien i 30’erne. Det er imponerende at se de tre piger spille så godt, det er første gang de nogensinde har spillet skuespil og Phillip Noyce har formået at få dem til at yde deres bedste. De viser både frygt, sorg og glæde alt med en stor naturlighed. De bakkes op af de mere rutinerede skuespillere Kenneth Branagh som Mr. Neville og Moodoo i skikkelse af David Gulpilil. Kenneth Branagh spiller rollen som Mr. Neville perfekt, den kolde kyniske leder, som selv synes at det er det rigtige at gøre, selvom man som seer afskyr ham.
Det eneste lidt negative ved filmen, er at den til tider kan virke lidt langtrukken. Dette er naturligvis fordi at tiden mest bliver brugt på at vise pigernes flugt gennem naturen, men også fordi at der ikke er megen dialog indbyrdes pigerne.
Filmen er meget følelses betonet, og undervejs i filmen er det skræmmende at tænke på, at det er fundet sted i virkeligheden. Man kan virkelig mærke at skuespillerne er gået ind for projektet, og at temaet har stået dem nær. For at understrege dette sluttes filmen af med et klip af de virkelige Molly og Daisy, gående i naturen. En perfekt måde at afslutte en flot film på.
Ekstramateriale
Following The Rabbit-Proof Fence: En 42 minutters lang dokumentar om tilblivelsen af Rabbit-Proof Fence. Den omfatter især castingen af de tre indfødte piger, hvilket var en lang og svær proces for filmholdet. Men også det at arbejde med børn som skuespillere bliver berørt meget. Udover det er der en masse ”b-roll footage”, hvor man ser scenerne blive optaget. Dokumentaren viser også, især i en hvis scene, hvor følelsesmæssigt svært det er for de indfødte, at opleve den tid igen. En rigtig god dokumentar, som gerne måtte have været delt op i flere smådele. Det havde gjort det mere overskueligt og overkommeligt for seeren. Udover denne dokumentar indeholder dvd’en en trailer for filmen.
Karakter: 4/6
Konklusion
Er man til det episke drama, er der ingen vej udenom Rabbit-Proof Fence. Det er en spændende men også skræmmende historie krydret med godt skuespil og flotte locations. Filmen foregår dog i et meget stille tempo, så man skal endelig ikke forvente en mere actionpræget fortælling. Det ville heller ikke have klædt filmen og historien.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.
