Årets børnefilm om en zebra der gerne vil være verdens hurtigste hest findes selvfølgelig også i soundtrackform. Siden jeg har været inde og anmelde filmen, må jeg indrømme at jeg ikke har skænket filmen mange tanker, den havde for mange klichéer og det hele var set før i en anden udgave, så det er ikke ligefrem en film der sætter sig fast. Sandt nok var den ganske underholdende, men før en film sætter sig rigtigt fast på nethinden, må den have noget nyt og anderledes at byde på. Da jeg så satte soundtracket på, må jeg indrømme at det hele kom tilbage igen. Pludselig kunne man huske alle scener, og det er helt sikkert fordi soundtracket virker rigtigt godt.
Soundtracket hænger sig fuldstændigt i yderlighederne, der er ikke sparet på noget, og intet bliver pakket subtilt ind i nogen form for indpakning. Det er jo også en børnefilm det skal følge, og det er nok derfor det hænger så godt sammen. Der er alt fra overdreven sentimentalitet, spænding, humor og depressivt musik på soundtracket her, som mest af alt er en score. Der er faktisk kun 2 sange ud af de 23 lydspor soundtracket løber igennem, men de er så også leveret af 2 overhoveder i musikkens verden, nemlig Sting og Bryan Adams. Stings sang er en variationer af et tema for scoren, og det hele hænger rigtigt fint sammen og supplerer hinanden godt. ”Taking The Inside Rail” som den hedder, er egentlig en meget flot sang, og man skulle næsten tro at Sting havde tænkt mere over filmen end selve filmskaberne har, for han rammer plet med den følelse som vores hovedperson render rundt med. Af en kunstner der siden The Police er gået stejlt ned a bakke, må man sige at han stadig kan sit kram, når han blot tager sig sammen til det. Bryan Adams leverer en pop/rock sang som afslutter soundtracket fint, selvom den ikke rigtigt hænger sammen med resten af soundtracket.
Soundtracket besidder en masse gode temaer, som sidder en del bedre fast end selve filmen, og er komponeret af Mark Isham, en mand der er meget kendt i Hollywood. Han har lavet soundtracks til omkring 100 amerikanske film, heriblandt Point Break, Short Cuts, Waterworld, Blade, The Majestic og Moonlight Mile. Med Racing Stripes har han begået, for mange i hans genre, det uopnåelige, et soundtrack der er bedre end filmen. Man skal selvfølgelig kunne bære over med soundtrackets yderligheder, idet det aldrig ligger skjul på hvilke følelser der forsøger at fremmane. Men som sagt, det er en børnefilm, og det er sådan børn får historien fortalt igennem musikken, det er svært nok for os voksne at forstå musik der er pakket ind i flere indpakninger for at have et skjult budskab.
Soundtrackets første halvdel har en masse små finesser der hænger godt sammen, og en masse forskellige temaer som er iørefaldende og fint skruet sammen. Anden halvdel byder ikke på så mange nyheder, men mere variationer af temaer vi har hørt. Dette er en ganske normale opbygning for en typisk score disse dage, og det er lidt synd at det ikke bliver lidt mere spredt ud, for soundtracket løber over 64:46 minutter, og det er en meget lang spilletid. Her supplerer soundtracket måske endda filmen meget godt, idet de begge er en anelse for lange.
Alt i alt blev jeg positivt overrasket af dette soundtrack, der er mægtigt godt skruet sammen, er iørefaldende og rart at høre på. Selvfølgelig får man noget af en rutsjebanetur af følelser indover bord, da man ikke har valgt at opdele lydsporene efter følelser, men efter filmens forløb. En fornuftig beslutning, men man skal være parat til at der bliver sprunget fra den ene yderlighed efter den anden. Køb soundtracket hvis du kan lide gode soundtracks, eller hvis du var vild med filmen.
CDen er venligst stillet til rådighed af
Danacord Records.