Skriv en kommentar
Amerikanerne kan godt lide at fortælle historien om den lille, oftest anderledes mand, der mod alle odds åbner sindet for et lokalsamfund, og gør dem alle sammen til bedre mennesker. Det handler om den amerikanske drøm og de smukke idealer om ligestilling, åbenhed og tolerance den bygger på. "Radio" er en af den slags historier. Den er beseret på den sandfærdige historie om den mentalt handicappede James Robert Kennedy, kaldet Radio (Cuba Gooding Jr.). Han lever med sin mor i en lille by i South Carolina. Radio er langsom i hovedet og bliver derfor holdt ude af byens sociale liv, centreret omkring byens stolthed, deres fodboldhold. Men dag fatter den højt elskede træner for selv samme hold (Ed Harris) sympati for den stakkels Radio, og gennem flere årtier udvikler de to så et venskab, der i sidste ende gør Radio til en inspiration for hele lokalsamfundet.
Smukkere bliver det bare ikke! Tårerne triller og alle i biografsalen rejser sig og omfavner hinanden. Deres liv har genfundet en ny værdi og tolerancen overfor andre mennesker er opdaget på ny! Undskyld hvis sarkasmen er for tyk, men denne anmelder har simpelthen fået nok af disse vulgære eventyrfortællinger forklædt som levnedsskildringer. Problemet med en film som denne er, at der er smurt alt for tykt på. Historien kan være nok så tæt på virkeligheden, men den ender med at blive utroværdig, usandsynlig og i det hele taget røvirriterende. Undertegnede sad i sidste ende og holdt med filmens åh så slemme "bad guy", da han var den eneste troværdige karakter i hele filmen.
Cuba Gooding Jr. gør sit absolut ypperste i rollen som en mentalt udfordret sort mand i en amerikansk sydstat i 70'erne. Det er bare ikke godt nok. Han spiller rollen overdrevet og uden charme eller forståelse og ender med at virke fornærmende på filmens virkelige forlæg. Ed Harris leverer metervarer og det samme kan siges om filmens øvrige besætning, der inkluderer Alfre Woodard, Brent Sexton og Debra Winger.
Filmen er forsøgt instrueret af Michael Tollin ("Summer Catch"), der uden den mindste sans for spænding, historiefortælling eller publikumskontrol har forvandlet Mike Richs ("The Rookie", "Finding Forrester") fantasiløse manuskript, til en ualmindelig søvndyssende oplevelse.
Dette er en film der højst burde stå i et mørkt hjørne af en grumset videobiks sammen med hæsligheder som "Remembering The Titans", "The Rookie", "Tin Cup" og andre sportsorienterede feel-good abortioner...
