Skriv en kommentar
Det er snart 37 år siden, Sylvester Stallone for første gang kunne opleves i rollen som den PTSD-ramte veteransoldat, John Rambo. Den gang blev han svigtet af systemet og alle omkring ham, og han måtte kæmpe for ham selv. I dette sidste kapital bliver det en personlig affære, da hans steddatter pludselig forsvinder.
Rambo vender hjem
John Rambo ( Sylvester Stallone) er vendt tilbage til USA og har i de seneste 10 år tilbragt sin tid på en isoleret ranch i Arizona sammen med Maria (Adriana Barraza) og hendes barnebarn, Gabriela (Yvette Monreal). Da Gabriela vil lære sandheden om sin far tager hun til Mexico, men vender aldrig tilbage. Rambo må nu selv begive til Mexico og tage aktion for at få sin steddatter hjem igen.
En Stallone i topform
Der kan være rigtig mange holdninger til Sylvester Stallone og hans skuespilsevner. Og ja, han er langt fra en dygtig skuespil, men han er trods alt undervurderet til det, som han gør bedst – nemlig at spille en karakter fuldt ud. Stallone stråler i rollen som Rambo og man ser også en mere personlig og ydmyg side af ham nu. Hvis man er i tvivl om, hvad star quality er, så se Rambo. Det er imponerende i sig selv, at Stallone stadig kan være med på den værste, til trods for at han er 72 år. Rambo karakteren gennemtænker ikke alle situationer fuldt ud, men alligevel er han bare cool og genial. Portrættet af en traumeramt soldat, der prøver at redde alle, men stadig bliver indhentet af fortidens spøgelser, er meget inspirerende. Og så skal der selvfølgelig være plads til blodtørstig hævn og en masse action.
Hjertet på rette sted
Børn skal huske, at før John Wick var der Rambo. Den hårdtramte soldat med PTSD, som ingen efter Vietnamkrigen vidste, hvordan man skulle håndtere. Derfor blev svaret med vold. Nu er vi dog heldigvis blevet klogere, hvilket menneskerne omkring Rambo også er afklaret med. Hans PTSD bliver kun refereret til et par få gange igennem denne film, men man kan tydeligt mærke, at han har været igennem helvede. Dette gør også, at hans forfejlet mission af at redde mennesker bliver taget ekstremt personligt, og han føler et enormt svigt for sine medmennesker. Manuskriptet er dog som det plejer. Meget middelmådigt og til tider med dårlig dialog og karakterens handlinger giver slet ingen mening. Det er ligesom de nye og gode intentioner ikke bliver fulgt helt til døren, hvilket er ærgerligt, nu hvor filmen som udgangspunkt tager fat i meget aktuelle emner. Filmen viser en ekstrem version af sex handel, men selvom det muligvis er fiktion, foregår disse skræmmende ting i virkeligheden, hvor visse mænd ikke er mennesker og føler sig berettige til at behandle kvinder værre end dyr. Franchisen viser her modenhed, hvor der ikke blot er vold på menuen, men også viser den værste side af menneskeheden. Men da det stadig er en Rambo film, slipper vi ikke for den klassiske popcornunderholdning med vold, blod og eksplosioner. Dette er utrolig underholdende og man kan sidde og grine lidt af de absurde dødsscener og voldsepisoder.
”Rambo:Last Blood” er helt sikkert en af de bedste Rambo film i den populære franchise. Stallone brænder igennem som den krigstraumeramte, John Rambo, og han fortjener en fin afslutning på franchisen. Manuskriptet kunne have set bedre dage, men underholdningsværdien er fortsat bevaret, og der er hjerte og sjæl med i historien.
