Indbyggerne i den lille flække Spokane i staten Washington, vågner op til et ubegribeligt syn, da himlen er fyldt med faldskræmstropper. Det går hurtigt op for beboerne at der er tale om en fjendtlig invasion fra udenlandske militante regimer, som har til formål at erobre hele USA.
En gruppe unge flygter ud af byen og søger tilflugt i nærtliggende skove, hvor de må gøre indse at deres tilværelse ikke længere er stille og fredelig. Og ikke mindst at de er jaget, og derfor kun har den mulighed at modstå og kæmpe. Gruppen anføres af Jed (Chris Hemsworth – Thor, Cabin In The Woods), en netop hjemvendt soldat, hvor dagsordnen bliver træning som guerillaenhed. Spokane skal tilbageerobres og friheden skal vindes tilbage.
Handlingen er der ikke meget nyt i, for Red Dawn er en genindspilning af selvsamme titel fra 1984 (på dansk Blodrødt Daggry), hvor det var Patrick Swayze og Charlie Sheen som stod for løjerne. Nu er våbnene blot blevet mere avancerede og actionscenerne har fået et pift op. Men alt i alt er det mig dog en gåde at det er nødvendigt med en opgradering af Red Dawn. Sandt for dyden er der vitterligt ikke meget kød på historien, og at ”fænomenet”, eller mangel på samme, skulle være så stort et brand at der er et reelt behov for at se en lille by ”slå tilbage”, kan jeg ikke se det fornuftige i. Er det virkeligt et billede på hvor stilstående filmbranchen er lige her og nu? Der er desværre blevet længere mellem snapsene, i denne signaturs optik.
Genindspilningen her, har sin styrke i den første halve time, hvor vi får et indblik i hverdagslivet og familierelationerne. Og så pludselig ud af det blå, dukker fjendebilledet op uden varsel. Det er såmænd ganske underholdende så langt, men så venter der en time som udelukkende handler om bulder og brag og grå og ligegyldige karakterer. Et inferno og krudt og kugler, automatvåben, bazookaer og kampvogne, som efterhånden smelter i ét. Og var det ikke for den høje lyd, vil jeg påstå at billedsiden ville lulle en i søvn, på samme måde som tidligere tiders godnatbillede.
Gruppen af unge får dog på et tidspunkt hjælp af nogle pensionerede marineinfanterister, anført af den karismatiske Tanner (Jeffrey Dean Morgan – Watchmen, The Possession), men det giver sådan set bare mere ramasjang og malplacerede one-liners. Og dermed kan man sige at Red Dawn anno 2012 fortaber sig i action for action'ens skyld og ikke som en reel oplevelse af at der var en interessant historie at få fortalt. Red Dawn er kort fortalt et overflødighedshorn af scener med go'daw i, men på eftertrykkelig bekostning af substans. Men er du kæmpe drenge-røv og helst fri for indviklede handlingsmønstre, twists og episke afslutninger, så er Red Dawn en tryghedsgaranti af karat. Den kan lige skrabe sig op på 3 stjerner, primært fordi den trods alt ikke lover mere end den kan holde.
Der er ikke ekstra materiale på udgivelsen, udover en stak trailers.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox