Skriv en kommentar
I ”Remix” følger vi den 16-årige Ruben (Micky Skeel Hansen) og hans forvandling fra almindelig knægt, til et koncept skabt af pladeselskabet MAJOR. Producenten Clare (Camilla Bendix) opdager ved et tilfælde Ruben og ser store planer med ham. Hvad der først er et uskyldigt projekt, med henblik på Rubens store talent, forvaskes i stedet til et velpoleret koncept. Inspireret af den sælgersmarte producent Jes (Jacob Cedergren), der med stor success laver et album med Robinson-Tanja (Sofie Lassen-Kahlke), omstøbes Ruben til et børneidol for piger mellem 8-14 år. Sikkert og vist, forvandles det store drøm om at blive rigtig popstjerne, til at blive et rent mareridt. Vennerne forsvinder, forældrene ændrer sig og Clara forandrer sig til en kynisk forretningskvinde. Ruben står i sit livs dilemma, hvad skal han gøre for at blive hørt – og skal han droppe sin karriere frem for et mere almindeligt liv?
”Remix” er ment som en løftet pegefinger overfor den danske pladeindustri, som en afmytologisering om at blive berømt og at det er koldt på toppen. Særligt som helt afsindig moralisering omkring ikke at miste sig selv, er filmen lige på og hård. Der er ingen tvivl, om at det kan være svært at finde fodfæste indenfor den verden, som en naiv teenager der ikke rigtigt ved noget som helst. Men i virkeligheden er filmen ikke et hak bedre selv. I sin iver over at skulle udstille hvor kynisk og pengegrisk branchen er, presses ”Remix” med en komplet unuanceret tilgang, der er ligeså meget et koncept, som det Jes lavede med Robinson-Tanja. Som koncept er ”Remix” nemlig som popstjernen Ruben – skabt til et publikum mellem 8 til 14 år, mens ældre aldersgrupper vil rynke på næsen. Simpelthen fordi filmen er for forudsigelig, for letkøbt og alt for belærende. Ganske vist er det vigtigt, at børn og unge kan se bagsiden af medaljen, når det handler om ”Popstars” hypen. Som et dikterende skræmmebillede, der neglicerer alle tænkelige nuancer af at være berømt, er det dog vitterligt svært at tage filmens ellers sympatiske budskab til sig.
Et andet problem, der helt automatisk opstår i kølevandet på dette ubehjælpsomme unuanceret portræt, er at persongalleriet er præcis ligeså fladt. Enten er folk for eller imod Ruben, ofte umotiveret. De ellers nære venner forsvinder pludseligt, fordi han er blevet berømt. Forælderne, håbløst spillet af Anette Støvelbæk og Christian Halken, hylder deres søn den ene dag og den næste står han til skideballe – uden at begrunde omstændighederne med andet, end at Ruben ikke er voksen nok til selv at træffe beslutninger i sit nye liv. Clara er den mest komplekse og interessante karakter, Camilla Bendix redder med en fin præstation filmen fra den helt store katastrofe, som en paradoksal blanding af velmen musikelsker og senere beregnende forretningskvinde. Alligevel er hendes transformering fra idealist til kynisk producer urealistisk forhastet. Der bliver, ligesom med de andre karakterne, ikke taget tid til fordybelse eller indlevelse. Dette smitter af på Ruben, da han aldrig ser ud til at træffe et decideret valg – alle skubber ham fremad, men ingen tager en dialog op med ham, når det kommer til stykket. Dette underminerer Micky Skeel Hansens ellers ganske imponerende hovedrollen præsentation. Han både synger udmærket og viser med en ganske fin og naturlig indlevelse, at have et kæmpe potentiale, som vi forhåbentlig vil se mere til fremover.
”Remix” bliver, på intet tidspunkt, en rigtig seriøs kommentar til pladeindustrien eller berømmelses konsekvenser. De gode hensigter, med at sætte spørgsmålstegn ved berømmelse og popularitet overfor et yngre publikum, er nok så relevante. Men ved at fremstille branchen som et arrigt blodsugende monster, mister filmen sin troværdighed og i stedet falder den resolut sammen som en kliché, selv helt unge nok vil kede sig til. Og det er på trods af at filmen, mest af alt, ligner undervisningsmateriale til en folkeskoleklasse. Til gengæld reddes en stor del af filmen, via en gennemgående modigt usentimental tone og solide præstationer af Micky Skeel Hansen og Camilla Bendix. Filmen har skam sine humoristiske øjeblikke, særligt er bidraget med Robinson-Tanja lige i øjet, men det bliver bare alt i alt ikke til mere end en jævn oplevelse.
