Skriv en kommentar
Tilbage i 1976 hvor filmen tager sit udspring, bor den unge pige Michaela Klingler (Sandra Hüller) hos sine forældre, faderen Karl (Burghart Klaußner) og moren Marianne (Imogen Kogge) og sin lillesøster Helga (Friederike Adolph). De lever et dybt religiøst liv hvor præsten har sin månedlige gang i huset. Michaela ønsker inderligt at komme til at studere, men hendes lidelser af en slags epilepsi, gør at forældrene ikke har givet hende deres accept. Familiesammenholdet og troen har været grundstenen i familien. Men Michaelas anfald synes at være under kontrol, takket været lægeordineret medicin, og da hun en dag glædestrålende fortæller at der er et studieværelse ledigt, må forældrene overgive sig, moderen stadig ikke rigtig indforstået.
Michaela tager af sted til Tübingen for at læse på universitetet. Hun får hurtigt skabt sig en god veninde i Hanna (Anna Blomeler), og et kærlighedsforhold til den jævnaldrene Stefan. Men alt det nye, musikken (den psykedeliske rock der bliver spillet på diskoteket), bliver en for stor omvæltning og Michaela undergår en forandring, epilepsien kommer tilbage. Denne gang kan hun ikke røre ved rosenkransen, som præsten gav hende der hjemme. Det er som om hendes fingre bøjer af. Hun hører underlige lyde, og hun er dybt fortvivlet, da hun ikke vel tilbage igen til sine forældre. Hun søger hjælp hos en ung præst der gør sig i eksorcisme!
Hans Christian Schmid (”Crazy”, ”Frihedens Veje” m.fl.) har taget udgangspunkt i den virkelige historie om en pige, Anneliese Michel, som man formodede led af epilepsi, og søgte hjælp fra familie, venner, kirke og lægevidenskaben, endte med at dø af sine lidelser. Den samme historie blev fortalt i den amerikanske udgave fra sidste år ”Besat” (”The Exorcism Of Emily Rose”). ”Requiem” er mere tro mod sin historie, og fortæller nøgternt den psykologiske omvæltning og den lidelse familien måtte gennemleve, især Michaela. Det er ikke en gyser men et højtspændt drama, fabelagtigt gennemlevet af Sandra Hüller (Michaela Klingler), som også fortjent blev belønnet med Sølvbjørnen på dette års Filmfestival i Berlin, og har også fået German Film Award. Det er en mindeværdig præstation, specielt den omvæltning der ligger i rollen. Imogen Kogge (Marianna Klingler/moren) er også eminent irriterende i filmen. Skuespillet er godt instrueret, og trods de manglende gys, er der alligevel hårrejsende scener. Den er særdeles anbefalelsesværdig. Og selve fænomenet eksorcisme er blevet vældigt populært, det er ikke længere siden end foråret 2005, at cirka 120 præster og kardinaler samledes i et seminar i Tyskland omkring eksorcisme og sjælelig frigørelse. Interessen var så stor, at man måtte afholde endnu et et par måneder senere.
