Skriv en kommentar
Hollywood har for alvor fået øjnene op for små menneskelige dramaer med tragisk afsæt, hvor lange sekvenser udvaskes med gråd og klynk. Ofte dramaer hvor livets tilfældigheder river en harmonisk familie ud af fatningen, såsom Biers ”Things we lost in the Fire” og nu ”Reservation Road” af Terry George, der gjorde sig bemærket med den flotte ”Hotel Rwanda”. Denne gang kan selv tre af tiden bedste amerikanske skuespillere - Joaquin Phoenix, Mark Ruffalo og Jennifer Connelly, ikke redde en noget kedsommelig og uvedkommende affære.
Ulykker rammer os, når de er mindst ventet – det siger næsten sig selv. Når det så oven i købet går udover den perfekte tilværelse med kernefamilien, bryder verdenen for alvor sammen. Det må familien Learner sande, da en bilist mister herredømmet og knuser deres 10-årige søn Josh (Sean Curley) til døde. Bilisten er advokaten Dwight (Mark Ruffalo), der i afmagt kører hurtigt væk fra gerningsstedet. Ethan (Joaquin Phoenix) og Grace Learner (Jennifer Connelly) er sønderknuste over tabet, og de indleder en intens eftersøgning efter flugtbilisten. Dog synes det håbløst, da der ikke er mange spor at gå efter. Dwights samvittighedskvaler æder ham op indefra, særligt da han tilsyneladende bor i sammen nabolag som familien Learner...
Problemet med en film som ”Reservation Road” er at det hele er set før, blot langt bedre og mere troværdigt. Derfor forsøger filmen såment heller ikke at være nyskabende, men holder sig i stedet til et enkelt menneskeligt drama med overskueligt bevægende plot og habile skuespillerpræstationer. Desværre er plottet ikke blot overskueligt, men gennemskueligt og umanerligt forudsigeligt grænsende til det, mildest talt og på godt gammelt dansk, røvsyge. Historien er stivnakket og mest af alt føles som et udkast fra en komplet uprøvet manuskriptforfatter, der ved hvad er fungerer på papiret og ikke på film. Udviklingen karakterne imellem, for der er nærmest ingen i selve handlingen, virker forceret og unaturligt impulsiv. Det er naturligvis for at kompenserer for historiens manglende fremdrift, men under alle omstændigheder virker det overhovedet ikke efter hensigten.
Når man har skuespillere som bl.a. Jennifer Connelly og Mark Ruffalo til rådighed, skulle man mene at det var muligt at trække noget positivt frem – og det kan man også til dels. Joaquin Phoenix har ikke siden Johnny Cash filmen ”Walk the Line” vist sit ellers kæmpe potentiale og han når heller ikke helt til tops her, ligesom Jennifer Connelly heller ikke kommer helt ud ad busken. Derimod er det en sand fornøjelse at se Mark Ruffalo som den nedbrudte og nervøse Dwight, der egentlig blot gøre sit bedste som far og advokat, men ikke helt formår at tage ansvar ved sine handlinger. Filmen er bygget stramt op omkring hovedpersonernes indre udvikling, men der sker ikke nok til at holde publikum i skak. Det er simpelthen for banalt og stillestående til at blive fuldblods-dramatik - og til at man rigtigt køber det.
Terry George har med ”Reservation Road” muligvis haft fine hensigter. Men filmen føles på alle måder som en af de titler der hopper med på bølgen i en periode, hvor markedet skal mættes med en særlig slags genrefilm. Det er der som sådan intet ondt i, så længe kvaliteten er til stede. Uheldigvis har denne film, trods et par gode skuespillerpræstationer, absolut intet at byde og vil stå som en meget lille parentes i slutningen af filmåret anno 2008.
