Konverteringen fra PC eller Playstationspil til film er ikke længere noget ukendt fænomen. I søgen efter nye inspirationskilder har filmfolket kigget lidt hos kollegaerne i spilverdenen og fundet både nyt blod og mulighed for at tiltrække nye grupperinger i biografen. Lara Croft og Tomb Raider er nok en af de mere kendte, men for andre vil navnet Resident Evil være et endnu mere lysende eksempel.
Resident Evil II slipper naturligvis hvor etteren slap, og personuniverset fra spillet står stadig stærkt i billedet. Alice (Milla Johovich) troede (hvor naivt), at hun var sluppet godt fra Umbrella Corporation, deres T-virus og resultatet deraf, en bunke frådende zombier af værste skuffe.
Men så nemt går det ikke, når en sequel udgør en potentiel indtjening, og Alice må på den igen.
The Umbrella Corporation er et multinationalt selskab, der udadtil tjener menneskeheden gennem forskning og udvikling af medicin, men dybt under byen udvikles deres primære projekter, som f.eks. T-virus, der genoplever døde celler, og dermed gør folk til hjernetomme zombier, der kun ønsker at få fat i menneskekød….Zombier hærger igen byen, og pga. smittefaren har The Umbrella Corporation lagt en jernring omkring byen med kun én udgang, og kun ikke-smittede slippes ud.
I dette inferno finder vi vores heltinde Alice, som har fået overmenneskelige kræfter pga. hendes seneste møde med T-virus, og hun finder hurtigt sammen med en del ligesindede, der pga. lidt bedre overlevelsesevner end gennemsnittet også er i stand til at holde zombierne på afstand. Der er dog kun én vej ud fra byen, og den tilbyder skaberen af T-virus at vise dem, hvis de til gengæld redder hans datter ud fra kaos. Det er dog ikke lige til, for selv om zombierne er mange, så udgør de ikke den værste fare. Muterede Dobermann-hunde, ”Lickers” og så overmonsteret Nemeses vil også gerne have noget at skulle ha´ sagt. Så er dagsordenen sat, og mens Alice og Valentine (Her kan man vel tale om Lara Crofts overkvinde…) splatter zombierne hurtigere end man kan sige ”farvel statist”, så bliver historien mere og mere rodet og opfindsomheden daler med lynets hast.
Jeg skal med skam melde, at jeg aldrig har spillet ”Resident Evil”, men jeg tør godt vove påstanden, at spillet må være mere underholdende end filmen. Fra filmen starter til vi ser den første zombie, går der vel ca. 5 minutter, og så er både chok- og skræmmeeffekt udvandet, hvad dem angår. De vises konstant i tågede slow-billeder og akkompagneret af et hylende baggrundskor: ”mmmmmmmmmmm” og er mere komiske end farlige. Overmonster Nemesis burde levere royalties direkte til Iron Maidens Eddie The Monster og er – på trods af godkendt teknisk udførelse - heller ikke skræmmende. Omgivelserne er dystre, og farerne lurer tydeligt i hver en mørk krog – og vi er ikke fjernt fra, at man godt kunne sidde med et joystick eller andet og føle, man styrer hovedpersonen. Men desværre har man ikke denne interaktive mulighed, og dermed må man bare følge med til den træge slutning, hvor man hopper over, hvor gærdet er lavest og slipper der, hvor en uundgåelig 3´er må tage over.
Resident Evil er rent teknisk over middel og til tider stemningsmættet; de to kvindelige hovedpersoner leverer Girl Power, der sparker Spice Girls helt ned under gulvbrædderne, men alligevel er plottet for rodet og sjusket gennemarbejdet, og man føler aldrig, at man lærer heltinderne ordentligt at kende. Det virker som om, at man helst gerne ville holde sig ret stringent til spillet og føle reglerne deri, i stedet for at gøre lidt vold på det, og lave det til en mere helstøbt spillefilm. Tilhængerne af Resident Evil-universet har nok dannet deres mening, men set isoleret som film kan overtegnede ikke tvinge begejstringen op på andet end 3 stjerner.
Ekstramateriale:
- Kommentarspor med hhv. instruktør og skuespillere
- Slettede scener
- Fraklip
- Game over – The making of Resident Evil
- Featurettes:
o Corporate Malfeasance
o Game Babes
o Symphony of Evil: Special effects
- Poster Gallery
- Trailers
Ekstramaterialet på DVD´en er ren guf. Det er simpelthen noget af det mest komplette og gennemarbejdede, jeg længe har set. Endelig nogen, der udnytter DVD-mediet til fulde. Her er et hav af slettede scener, underholdende fraklip, en ”making of” – der varer en time og er delt op i flere forskellige delelementer (min favorit var udelt beskrivelsen af, hvordan zombierne blev koreograferet) og veltilrettelagte featurettes på de forskellige aspekter i filmene. Alle skuespillere er involveret og samtlige med entusiasme og overbevisning, der næsten fik mig til at få fornyet mod på at se filmen igen. For fans er her masser af svælge i, og for resten af de uindviede, er der rige muligheder for at blive klogere.
Ekstramaterialet alene er næsten 6 stjerner værd, men trækker helhedsindtrykket af filmen op på 4 solide stjerner.