Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Rise Of The Planet Of The Apes (4K Ultra HD)

24. august 2017 af Jesper Poulsen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Rise Of The Planet Of The Apes (4K Ultra HD) billede

En nyklassiker kan (gen)opleves i finest mulige format, hvilket ikke gør en, i forvejen, fremragende film dårligere... All Hail Caesar!

En af nyere tids bedre genindspilninger kan nu opleves på 4K Ultra HD. De gamle Planet Of The Apes-film har fået noget af en ansigtsløftning siden de gamle ”abedragt”-film. Det havde de godt af, ikke mindst fordi der er kommet en helt ny fortolkning ud af det, og dermed et helt nyt univers at lade konflikten mellem aber og mennesker rase.

Rise Of The Planet Of The Apes starter dramatisk ud i junglen, hvor en gruppe jægere indfanger chimpanser som skal bruges til forskning. Ulykkeligvis ender det med at én af aberne, Caesar, udvikler menneskelig intelligens og et følelsesregister som vores. Men inden al dette havner den purunge Caesar hos Will, som han knytter et tæt bånd til. Et lykkeligt og frugtbart venskab fungerer i mange år. Men naturligvis kommer der en tid, hvor Caesar opnår større og større forståelse for hvordan hans art er blevet behandlet, og med en voksende kompetencepakke bliver han i stand til at gå sine egne veje og vise menneskeheden at de ikke nødvendigvis er den altdominerende race. Det ender i et gigantisk showdown på Brooklyn Bridge, som en slags hilsen til den største abe nogensinde (King Kong og kampen på Empire State Building).

Her er virkelig skruet op for de ypperste CGI-effekter og det er en komplet sammensmeltning af scenerne med aber og mennesker. Vores behårede ”slægtninge” er lige der foran os, ja sådan føles det i hvert fald. Man er i vanvittigt godt selskab, og hvor er det imponerende at betragte det arbejde Andy Serkis (Gollum fra Ringenes Herre) atter lægger for dagen for at virkeliggøre Caesar. Hvornår stikker man den mand en æres-Oscar? Serkis var i øvrigt også mand for at lave lydende til den førnævnte kæmpeabe King Kong i Peter Jacksons version fra 2005. James Franco (127 Hours, Spider-Man, Why Him?) spiller Will, som har et godt øje til Caroline (Freida Pinto – Slumdog Millionaire, Immortals, Guerilla). Rutinerede navne som John Lithgow, Brian Cox, Tom Felton og David Oyelowo komplimenterer den glimrende rolleliste.

Som det sikkert er filmelskere bekendt, så er Rise Of The Planet Of The Apes blot den første film i trilogien, som fortsættes af Dawn… og War… I første omgang er det Rise og Dawn som er udgivet som 4K, men mon ikke War følger trop, når filmen udgives? Det er helt fortjent at disse filmiske værker kan opleves i optimal format, for personligt synes jeg at Dawn er lige så godt som Rise. Og hvor god er så Rise? Ja, den er 6 stjerner værd hvis du spørger mig. En dejlig blanding af drama og action som formår at underholde i topklasse. En mangelvare for sin genre i nyere tid, men nu er bølgen ved at vende – ikke mindst på grund af Rupert Wyatts medrivende værk.

Bonusdelen er spækket med blandede bolcher. Du kan møde Andy Serkis og komme helt tæt på hans arbejde med Caesar. Du kan også blive klogere på filmmusikken bag, og lære mere om denne nye generation af aber. Du finder også 11 slettede scener, kommentarspor og en helt masse andet interessant. Der er kun at ønske god fornøjelse.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.

Titel: Rise Of The Planet Of The Apes (4K Ultra HD)
Original Titel: Rise Of The Planet Of The Apes (4K Ultra HD)
Premieredato: 6. juli 2017
Instruktør: Rupert Wyatt
Skuespillere: James Franco, Andy Serkis, John Lithgow, Brian Cox, Tom Felton, Freida Pinto, Terry Notary
Spilletid: 105 min.
Selskab: Twentieth Century Fox, Chernin Entertainment, 2011
Genre: Action , Adventure , Sci-Fi










banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...