Skriv en kommentar
Der er fest og farver over det hele, da Elton John træder ind i salen til sit første AA møde. Dog bliver denne fest hurtig afsluttet, da Elton er tvunget til at stå ved sine problemer og genleve sit hårde liv som musiker. Instruktør Dexter Fletcher har gået i detaljerne for at genskabe portrættet af den excentriske og farvestrålende sanger, Elton John. Og resultatet er blevet meget tilfredsstillende.
Den unge Reggie
Den generte pianist Reginald Dwight ( Taron Egerton) vokser op i en meget dysfunktionel familie med en følelsesløs far og en iskold mor. Alligevel formår han at gå fra den lille generte pianist med stort potentielle til at få succes under navnet Elton John. Vi følger Elton Johns liv igennem hans samarbejde med sangskriveren, Bernie Taupin ( Jamie Bell), hans professionelle og personlige forhold til hans manager, John Reid ( Richard Madden) og ikke mindst hans utallige op- og nedture.
Stjernespækket rolleliste
Taron Egerton er Elton John. Dette er der ingen diskussion om, da han fanger Elton John mimik og karisma til perfektion. Naturligvis synger han ikke som Elton, men det er ligegyldigt, fordi hans skuespil og sangstemme er aldeles imponerende. Med sig har han god støtte, især fra Jamie Bell i rollen som Bernie. De formår at have både et professionelt og personligt samarbejde med i over 50 år. Richard Madden fortjener også stor ros for den usympatiske forretningsmand, John Reid, som udelukkende udnytter Eltons talent for sin egen fortjeneste. Det vil ikke komme som en stor overraskelse, hvis vi hører, Egertons navn til næste års oscarshow.
Musikalsk overdådighed
Denne film er tydeligvis en klassisk biopic, hvor vi får præsenteret Eltons liv fra barndom til stofmisbruger, til folkekær sanger. På den måde følger filmen den traditionelle skabelon. Men udover dette bliver Elton Johns liv fortalt igennem hans musik. Både de små sangsekvenser med hans familie omkring spisebordet, men også hans vilde og ekstreme rock-and-roll liv. Disse musiksekvenser er gennemført og meget nøje koreograferet, hvilket gør denne biopic unik på dens egen præmis. Ligesom sidste års biopic ”Bohemian Rhapsody” om Queen og forsangeren, Freddie Mercury, følger vi to meget passionerede og excentriske artister. Dog har ”Rocketman” ikke samme berøringsangst ”Bohemian Rhapsody”, og tør godt at vise Eltons hårde perioder med en masse sex og hårde stoffer. Autenciteten forstærkes og filmen formår at virke ægte – selv med alle de overdådige musicalnumre.
”Rockeman” er overdådig, farverig, visuel flot og rørende. Taron Egerton leverer hans bedste præstation indtil videre og får et rigtig fint modspil fra sine øvrige kollegaer. Musicalsekvenserne er vellykkede, koreograferet og visuel flotte. Man får Elton Johns sange på hjernen, når man forlader biografen.
