Et opbud af klasse skuespiller støtter op om instruktøren JohnTurturro´s
tredje film (”Mac”/1992 og ”Illuminata”/1998), der er mere kendt som skuespiller (”Barton Fink” m.fl.).
Historien udspiller sig i New-Yorker kvarteret Queens, hvor stålarbejderen Nick (James Gandolfini), med hang til højder, lever middelklassens op og nedture med Kitty (Susan Sarandon) og parrets tre voksne døtre Rosebud, Constance, Baby (Aida Turturro, Mary Louise Parker, Mandy Moore) lever drømmen ud i et asfaltband ved siden af huset. Naboens søn, der går under kunstnernavnet Fryburg (Bobby Cannavale), som også kaster sig ud i en performance med asfaltbandet, og især med Baby, som han håber at bliev forlovet med.
Men en dag vender det hele, da Kitty finder et lummert kærligsbrev, der afslører at Nick har en temmelig hed affære med en kvinde, Tula (Kate Winslet). Han tilstår, og bliver nu nærmest ekskluderet af familien. Kitty må tage affære, og Fætter Bo (Christopher Walken) med en Elvisfeber, der rasler ned af benene, tager de affære, nu skal Tula findes, og så må sagen gå sin gang. Imdens bliver Nick omskåret, for at tilfredsstille Tula´s sexhungrende behov. Sex, cigaretter, kvive, kærligheden og døden vinker forude..Og sang!
Noget så usædvanligt som en musical fra Turturro´s hånd, på trods af hans lille bagkatalog, er det ganske uventet, men han rammer fint, med dette skæve lystspil, der har sit drama og en feststemte klassiske gennem tiden som Bruce Springsteen, Janis Joplin, Tom Jones og ikke mindst James Brown m.fl.) der er kul på, James Gandolfini leverer en ganske sublim figur, Walken er herlig som fætter Bo, og Susan Sarandon har altid bid i sine roller. Og ikke mindst kongen af birollerne Buscemi, der også sætter sit aftryk på forestillingen
Det var en ganske særlig oplevelse, siger John Turturro, da vi skulle optage, foretog jeg nogen anderledes øvelser, vanvittige lege, som de aldrig havde prøvet før. Det var vigtig for mig at de kunne arbejde frit derefter, og ikke føle sig så udstillet som man ofte gør med kamereat 5 centimeter fra næsen. Sidney Lumet (”Serpico”) der var med under optagelserne, kunne slet ikke forstå hvor frigjorte skuespillerne var, og spurgte om de havde fået stoffer. Turturro forklarede at det var ikke den slags budget, de havde med at gøre. Som executive producers, står Coen brødrene, og ganske få lignelser er der til deres ”Oh Brother, Where Art Thou?”
Men en ganske seværdig film, specielt takket være et fremragende hold af karakterskuespiller der fungerer rigtig godt sammen i denne ”ouverture”.