Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En narkotikahandel går galt, og en politimand bliver skudt af en meget distinktiv pistol. Joey Gazelle, en small-time gangster, får til opgave at gemme mordvåbnet af vejen. Han gemmer det indtil videre i hans eget hjem, men ligger ikke mærke til at hans 10-årige søn og dennes kammerat, Oleg, ligger på skjul og ser det hele. Oleg snupper pistolen, og tager hjem for at skyde hans far, Anzor, som han mener, har terroriseret familien længe nok. Anzor overlever med et skud i armen, men pludselig er Oleg på flugt med pistolen i hånden og politiet i hælene. I en desperat jagt for at redde sin familie og sit eget liv, sætter Joey efter Oleg.
Running Scared er et lille actioneventyr, som man roligt kan sige, er løst baseret på Alice I Eventyrland. Den er på ingen måde en realistisk oplevelse, men med et enormt tempo, holder den konstant spændingen ved lige. Historien tvister frem og tilbage, ofte mere end den egentlig har brug for, men fantasien er der absolut intet at sætte en finger på. Det er et dejligt simpelt plot, som fører en tilbage til de skruppelløse 80ere, hvor film ikke nødvendigvis havde brug for en stærk morale, for at blive accepterede. Running Scared er pakket ind i bandeord, blod, skudkampe, pædofili og meget andet, men det er en satans underholdende omgang fra start til slut.
Instruktøren Wayne Kramer har sidst lavet den noget overvurderede The Cooler, og som instruktør er han bestemt ikke nået meget videre end dengang. Han benytter sig meget af den famøse MTV-klippeteknik som er bedst kendt fra Saw-filmene. Blot fordi en dør åbner, behøver man ikke klippe scenen ind i 12 bider med zooms, CGI og forvrængning, men det er uden en tvivl en teknik vi kommer til at se mere og mere til. Det er bestemt også en teknik jeg hader udover alle grænser, så det forbavsede mig meget, at Running Scared kunne holde mig på kanten af sædet, blot efter en tilvænningsperiode på 10 minutter. Det er måske billige tricks der sørger for at holde spændingen ved lige, at blande 2 børns uskyldige liv ind i et gangsteropgør er bestemt ikke det mest moralske træk, men det virker, især når Oleg bliver taget til fange af 2 pædofile mordere. Running Scared har også lånt mange idéer fra The Boondock Saints, især det med at skrue tiden frem og tilbage, for at afsløre detaljer i handlingen man ikke før har set. Dette er ikke en overbrugt teknik i mine øjne, og selvom det måske ikke fungerer ligeså godt som i inspirationskilden, er det stadig et spændende element at drage ind i filmen. Det hele er umoralsk, brutalt, og barskt men stadig tilsat nok sort humor, til at man aldrig tager det hele for seriøst. Filmen handler ikke om meget andet end at underholde sit publikum, men det lykkedes rigtig godt, så det vil jeg nu ikke beklage mig over.
Paul Walker spiller hovedrollen som Joey. Walker kender vi bedst fra The Fast And The Furious filmene, og selvom han ikke er nogen fantastisk skuespiller, er jeg sikker på at han vil gå direkte ind i Hollywoods hjerte, og blive noget stort indenfor denne genre. Walker overspiller sin rolle, og med et af de mange twists i slutningen, falder alt troværdighed for hans karakter og skuespil. Dette er dog intet karakterdrama, det handler om stereotyper, så derfor passer han egentlig meget godt ind i rollen, og man godkender hans kamp for livet og familien lidt efter lidt. Cameron Bright som drengen Oleg er nok den mest overbevisende skuespiller i filmen. Bright har en god sjat serier og film bag sig, og sidst så vi ham i X-Men: The Last Stand. Vi føler med hans karakters misbrug, og forstår hans lyst til at slå hans far ihjel, og dette er udelukkende pga. hans skuespil, da man egentlig først lærer hans karakter at kende henmod slutningen. Skuespillet er generelt ganske gennemsnitligt og typisk for genren, men der er ikke rigtigt noget her, der ødelægger totaloplevelsen.
Jeg må anbefale denne film til alle action- og spændingsfanatikere, for den vandt hurtigt over de fordomme jeg havde overfor den på forhånd, og førte mig ind i en fortryllet underverden. Underholdningen her er helt i top, og fungerer det meste af vejen igennem den ellers lange spilletid. De sidste 5 minutter kunne jeg dog godt være foruden, de er måske nødvendige for et eventyrs retningslinjer, men er fuldstændigt utroværdige og udenfor det univers, filmen har opbygget. Alt i alt er det dog uden tvivl en film jeg vil se igen, når jeg har glemt den, for det var en god, underholdende og spændende oplevelse. Det anbefales ligeledes at blive hængende under rulleteksterne til sidst, da det er blandt de bedste animationsfrekvenser jeg nogensinde har set inkorporeret i film. De fortæller hele historien om igen, med karaktererne som dem fra forskellige eventyr, hovedsageligt dog Alice I Eventyrland, igennem stilistiske og generelt gode animationer.
Ekstramaterialet er for en gang skyld næsten ligeså underholdende som filmen. Et Bag Kulisserne program på 19 minutter, forklarer tankerne bag filmen, filmens produktion samt enkelte sekvenser ganske udmærket. 2 interviews med skuespillerne på i alt 17 minutter, hiver ligeså fat i seeren. Kommentarsporet med Wayne Kramer giver et måske for detaljeret indblik i filmen, og gav da bestemt mig indtrykket af mandens storhedsvanvid, da han tror han har skabt et mesterværk på højde med A Clockwork Orange. Running Scared er en god film, men den mangler alle de bagtanker, idéer, moraler osv. som mesterværket A Clockwork Orange besidder. Derudover er der et trailershow og en trailer til filmen. Ekstramaterialet scorer samme karakter som filmen, nemlig 4 ud af 6 mulige stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
