Skriv en kommentar
Evelyn Salt (Angelina Jolie) er en af CIA’s top agenter. En dag på arbejdet ankommer den tidligere russisk FSB agent, Orlov (Daniel Olbrychski), med vigtige informationer omkring Rusland og USA nationale sikkerhed og om den mytedannede operation Dag X. Da Orlov beskylder Salt for at være en overcover russisk agent, bryder helvedet løs og Salt må tage flugten. Nu er spørgsmålet om hvem Salt i virkeligheden er og om hun er til stole på. Og om alle i virkeligheden er, hvad de udgiver sig for.
Lad os sige det med det samme; Amerika er på skideren! I hvert fald hvis CIA og Secret Service i virkeligheden er så inkompetente og uorganiseret, som portrætteret i filmen! Lige meget hvor mange politifolk, CIA og Secret Service agenter og SWAT team enheder der er til stede og lige meget hvor meget man låser Salt fast – så finder hun en udvej. Vi har set det før i film, men i Salt er den metode hun undslipper på alt for urealistisk og utroværdigt, at man skal passe på ikke at ramme sidemanden, når man slår ud armene.
Historien i Salt er nu velfungerende nok. Historien om Dag X, om at russiske agenter i årtier langsomt har infiltreret sig i det amerikanske samfund, hvorfor en dag pludselig at angribe landet indefra fra USA’s øverste ledelse. Det er ikke helt umuligt at forestille sig, at det kunne ske i virkeligheden. Men til gengæld er det nærmere umuligt at forestille sig, at det skulle ske på denne måde, som Salt fremlægger. Selvfølgelig er det hele bare fiktion, men målet må vel stadig være, at gøre fiktionen så virkeligt som muligt. Det formår Salt langt fra!
I den CIA bygning hvor Salt undslipper, har de installeret vertikal skyde sikkerhedsdøre flere steder i deres kontorlandskab og sågar på deres aflukkede etager. Men i sidste ende kan Salt smadre et vindue og løbe uhindret væk. Og selvom hun løber til fods og tager en taxa hjem bagefter, kommer hun hjem 5 minutter før CIA og SWAT. Når alt ser ud til at være tabt og hun er trængt op i en krog, så kan hun kigge om hjørner og hoppe fra lastbil til lastbil i rivende fart. Og når hun bliver beskyldt for at have snigmyrdet den russiske præsident, vælger man at eskorterer hende væk i kortege af 3 almindelig politibiler – ja, det er jo bare en af de mest farlige og værste indfiltrede russiske agenter - hun skal jo have en chance ellers ville filmen være færdig. Man sidder ofte med følelsen af, at der måtte da have været en bedre løsning. Salt kan aldrig fanges, lige meget hvor mange agenter og politi som oppasser hende og hvor meget hun er låst inde og låst fast.
Kurt Wimmers manuskript til filmen er sikkert yderst velfungerende og har tydeligvis overtalt Hollywood maskineriet til at spytte penge i. Derimod må instruktøren Phiilip Noyce nok få den tvivlsomme ære for, at bringe produktet ud i den stand det er. Undervejs håber man, at filmen tør det uventede, som den udgiver sig for, at ture. Men selvfølgelig skal det hele tvistes og drejes, så ingen af ”the good guys” kommer til skade og alt i virkeligheden ånder fred og idyl i ladida-land. Netop som man håbede på, at filmen ville provokere og overraske, forlader man biografen irriteret over at Hollywood ikke turde en bønne.
Filmen Salt mangler Bourne filmenes mere logiske og veludførte action/flugtscener og James Bond filmenes stil og charme. Mange scener kommer til at virke utroværdige og selvom Angelina Jolie gør det godt, som en kvindelig Bond, redder hun ikke filmen. På den positive side indeholder Salt underholdning og spænding, så man får noget for pengene. Men det er bare ærgerligt at den ikke turde mere, så det blev en film man ville huske fremover.
