Skriv en kommentar
Børn er både heldige, men også samtidig nogle stakler. Ukritiske ser det et hav af film, skræddersyet til deres målgruppe og påstår om og om igen at den seneste film de har set er den bedste nogensinde. De behøver ikke at sortere i god og dårlig stil, for det meste dur i deres univers. Hvor er de heldige... MEN, stakkels de som netop har set “Sandtrolden”! En helt urimelig rodet affære som forkvaklet forsøger at gøre sit eventyr mere vigtig end Narnia og sit persongalleri mere spektakulært end Lemony Snickets. Men intet lykkes. Sandtrolden er et flop af karat, så har jeg sagt det mildt.
5 børn (og ikke 4 som i Narnia) sendes på landet, for at undgå krigens rædsler. Der skal de bo hos deres sære onkel, som ikke ved en pind om andet end avanceret matematik. Tilmed har onklen også en gyselig søn, som kun interesserer sig for at samle på monstre af enhver afart i sin skumle kælder. De fem børn bliver underlagt en lang række strenge regler under opholdet hos onklen, og det sammenholdt med alle de ulidelige folk i onklens hus, får de fem nyankomne til at bryde den vigtigste regel af alle. GÅ IKKE IND I ATRIUMMET (en slags drivhus). Derinde finder de en hemmelig tunnel som fører ud på stranden, hvor den nysgerrigste af dem, Robert, finder en mystisk skal. Han graver den fri, men inden i den er der åbenbart liv. Frem dukker en sandtrold (skandaløst animeret/fremstillet og en skændsel mod Muppet-brandet). Sandtrolden kan opfylde ønsker – og det varer ikke længe før at hård rengøring er byttet for spandevis af det pureste guld. Ud over at det åbenbart skulle være sjovt, forsøger filmen at køre en sideløbende historie om at faren deltager i krigen og at de ønsker at se ham igen. En klæg tåreperser som slet ikke virker, gad vide om børnene opfatter det som vigtigt. Tilmed stjæler filmen videre og udstyrer børnene med vinger undervejs (lidt a la Peter Pan), så de kan flyve en tur ned til faren. Sikke et fesent produkt...
Rundt regnet er der heller ikke blevet mere spilletid end små 5 kvarter, hvis man filer intro og rulletekster fra. Sandtrolden, som skal virke nuttet og i centrum, er højest med i et enkelt af de fem kvarter. Gad vide om der ikke var råd til mere gummitid? Filmen er et sært misk-mask af scener, som er smidt sammen hulter til bulter. Faktisk er det vel kun onklen (Kenneth Branagh – Harry Potter, Wild Wild West, Frankenstein) som kan få en til at trække på smilebåndene. Den største taber er Freddie Highmore, barnestjernen fra Charlie og Chokoladefabrikken samt Finding Neverland. Her er han jo direkte usympatisk, når han egoistisk råber sig gennem tilværelsen og ikke spiller andet end en forkælet lille snob. Men det er ikke Highmores skyld, for han gør vel bare det han er blevet bedt om, spille sin rolle. Den er så alt i alt ualmindelig tyndbenet i forhold til at det er en hovedrolle. Desuden medvirker Zoe Wanamaker (Harry Potter) og Eddie Izzard, som stemmen til sandtrolden.
Nu ved jeg så udmærket godt at jeg ikke er målgruppen, men denne omgang penge-plattenslageri er simpelthen uudholdelig. Lad aldrig dit barn komme i nærheden af Sandtrolden, med mindre det drejer sig om en opdragelses-straf. Og når nu en sandtrold sådan kan opfylde ønsker, så kunne den måske opfylde mit: Der må aldrig aldrig komme en 2'er. Hvis det er for svært at opfylde ønsker for fremtiden, så nøjes jeg bare med at ønske at alle Sandtrolden-dvd'er selvudsletter inden for de næste fem minutter...
Sikke en gang brok, tænker du sikkert. Hvad så med ekstra materialet? Jo, her kommer det positive. Det varer små 2 minutter og binder an på en trailer for filmen. Så pinslerne er hurtigt overstået.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
