Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

SAW 3D - The Final Chapter

18. marts 2011 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

SAW 3D - The Final Chapter billede

Syvende omgang sindssyge fælder - nu i 3D

Så er det på tide at få samlet op på alle løse tråde. Hvad der startede som en billig, men særdeles effektfuld gyser, har nu vokset sig til at være verdens mest indtjenende franchise i sin genre. Diverse bestialske fælder, en skummel dukke, en grise-maske og nogle særdeles ubehagelige video'er og lydfiler fabrikeret af galningen Jigsaw, er simpelthen blevet et fænomen. Saw-serien tog sin begyndelse i 2004, og har så siden været leveringsdygtig i en film pr. år efterfølgende. Anno 2010 fik vi så Saw 3D, som den syvende film i serien, og med undertitlen The Final Chapter. Om man så skal tro på at det vitterligt er den sidste, må tiden vide. Saw-serien har tidligere i forløbet erklæret sig afrundet, men så er det altid gjort til skamme senere hen...

At skulle starte med at præsentere persongalleri, omdrejningspunkt, plot og struktur, undlader jeg af helt åbenlyse årsager. Skal man ombord i sagaen om de mange folk der er havnet i bizarre fælder, som et symbol på deres egen griskhed og livsanskuelse, ja så skal man simpelthen retur til punkt 1, nemlig den første Saw-film. Derfor er denne anmeldelse lagt i en tone, som underforstår at du kender universet. Dog er det lige vigtigt at få slået fast at John Kramer/Jigsaw ikke længere er i live, men at en anden har overtaget hans værk.

Til denne ”afrunding” er der samlet 11 nye vanvittige udfordringer for sagesløse ofre. Det i sig selv er en voldsom omgang, og overskygger så at sige handling og samlingspunkt. Vi får ganske vist en række flash backs angående, hvordan det endte med flere af karaktererne fra de øvrige film. De danner en slags foreningsnet til nogle bidder med Jigsaw og assistenter der igen leder hen til hvor vi er nu. Blandt de nye skikkelser er Bobby Dagen (Sean Patrick Flanery – The Boondock Saints) - en svindler der med en bogudgivelse i ryggen, påstår at have overlevet en af Jigsaws fælder. Nu leder han en terapi-gruppe for andre overlevende, der har været i selvsamme situation. Altså bortset fra at Bobby lyver om sin overlevelse. Han har nemlig aldrig været fanget i en fælde. Og netop den løgn, indhenter ham i et skæbnesvangert spil, hvor Bobby til sidst må erfare at Jigsaws fælder i den grad ikke bare sådan er til at slippe levende fra, hvilket også gælder for Bobbys kone Joyce (Gina Holden). Det bliver politimanden Matt Gibsons (Chad Donella) opgave at få fingre i bagmanden, som afsløres af Jigsaws enke Jill (Betsy Russell).

Vi får undervejs serveret fælder som er forsøgt toppet fra de foregående film. I introen ser vi 3 personer udstillet i en glasmontre, hvor et sandt trekantsdrama udspiller sig. Rundsave er ingrediensen! Senere ser vi en gruppe ultranationalister fanget i en sand kædereaktion, hvis altså bilens chauffør Evan (Chester Bennington – forsanger i Linkin Park), formår at rive sit fastlimede skind fra af bilsædet og trække i et håndtag, så han selv og tre kammerater ikke bliver flænset i stumper og stykker. Det er faktisk ikke en spoiler at sige at det overlever de ikke... Her er splat og indvolde for alle pengene – og har du mulighed for at se 3D-tv, så er oplevelsen ikke mindre. Blodstænk flyver, med andre ord, ud gennem skærmen fra tid til anden!

Gamle kendinge som Detektiv Hoffman (Costas Mandylor), som har været med siden den tredje film, viser igen sit grumme ansigt. Det samme gør Dr. Gordon (Cary Elwes), som er hentet ind helt tilbage fra den første Saw, og naturligvis John Kramer alias Jigsaw (Tobin Bell). Men er det ikke også alt det velkendte vi vil have med nye twists og gradbøjninger? Jo, men med film nummer 7 i rækken, har vi set det før. Der lægges naturligvis flere lag til, men man skal være overordentlig kløgtig for at kunne huske de seks forrige film fra hinanden, og hvem der sagde hvad hvornår og hvem der gjorde hvad i forhold til andre. Derfor bliver den syvende Saw også lidt tung at danse med og det er så afgjort ikke den bedste film i serien. Saw 3D får alligevel nogenlunde fornuftigt rundet sagaen af (hvis vi altså skal tage ”final chapter” for pålydende), men man må også sande at de mange plots, figurer og referencer er efterhånden blevet en smule udvandede. Underholdningen for splatter-fans er dog hjemme!

Bonus materialet består af 6 scener som enten er ”slettede” eller ”udvidede”, en featurette, bag om kameraet på de mange fælder, musikvideoer og kommentatorspor samt en stak trailers for andre film, bl.a. den kommende Scream 4.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.

Titel: SAW 3D - The Final Chapter
Original Titel: SAW 3D - The Final Chapter
Premieredato: 15. marts 2011
Instruktør: Kevin Greutert
Skuespillere: Sean Patrick Flanery, Costas Mandylor, Tobin Bell, Cary Elwes, Chad Donella, Gina Holden, Chester Bennington, Betsy Russell
Spilletid: 90 min.
Selskab: Lionsgate, Twisted Pictures, Burg/Koules/Hoffman Production, 2010
Genre: Gyser
Link: http://saw3dmovie.com





banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...