Skriv en kommentar
Banden Mystery Inc., bestående af Scooby-Doo (en lettere intelligent hund), Fred (Freddie Prince Jr.), Daphne (Sarah Michelle Gellar), Shaggy (Matthew Lillard) og Velma (Linda Cardellini), er kendt for at opklare mysterier. Desværre er der så mange interne problemer, at gruppen bliver midlertidigt splittet op. Et stykke tid efter bliver alle sammen kaldt til Skrækkens Ø, en forlystelsespark hvor overnaturlige kræfter er på spil. Ejeren af parken, Emile Mondavarious (Rowan Atkinson) har endnu et mysterium gruppen skal opklare…
Lad os først slå fast at Scooby-Doo er en pengemaskine, der allerede har tjent nok ind til at filmselskabet har givet grønt lys til en fortsættelse. Scooby-Doo er som bekendt baseret på en Hanna-Barbera tegnefilm, der startede tilbage i 1969. Siden da er der lavet mange forskellige Scooby-Doo tegnefilm, hvor hunden har haft forskellige følgesvende. Denne film introducerer publikum fint for en figur, de ellers udmærket kender. Filmversionen af Scooby-Doo er faktisk ikke nær så dårlig som de fleste anmeldelser siger, den har sine højdepunkter. Den er uden tvivl en film for børn, og måske skulle det have være forblevet en tegnefilm, for overførelsen til det store lærred virker forkert. Den minder i det hele taget alt for meget om tegnefilmen, og har den samme komik.
Instruktøren Raja Gosnell har før haft fingrene i følgende spillefilm: Big Momma’s House, Never Been Kissed og Alene Hjemme 3, så dette er uden tvivl det bedste vi har set fra manden endnu. Gosnell har en smag for det dårlige og klicheramte, men han har nogle ideer der rammer meget godt. Hans stil i Scooby-Doo er, at blande tegnefilm med spillefilm, uden at det virker for uægte. Scooby-Doo er computeranimeret, et interessant valg af instruktøren der egentlig virker helt okay. Farverne, kostumerne og selveste lokationerne er ufatteligt tegnefilmsagtige, og dette gør filmen meget anderledes at se på. Alt i alt leverer Gosnell et gennemsnitligt arbejde, mere end hvad de fleste af hans type kan påstå.
Det sjove ved skuespillerne, er at de mindre kendte er langt bedre end de kendte. Freddie Prince Jr. (She’s All That og I Know What You Did Last Summer) og Sarah Michelle Gellar (fra TV-serien Buffy – Vampyrernes Skræk, I Know What You Did Last Summer og Sex Games) spiller f.eks. deres roller forkert, og man undrer sig over om de overhovedet har set tegnefilmen. Deres fortolkninger af Fred og Daphne minder om 2 personer fra deres foregående film, nemlig en slags teenagekomedie personligheder. Scooby-Doo er derimod Matthew Lillards (Scream og She’s All That) film. Han har aldrig leveret en troværdig performance før denne film, men gør det så endelig her. Han har ramt Shaggy 100%, og fortjener al den ros han kan få. Linda Cardellini (Blondinens Hævn) er også fantastisk som Velma, og med sin nørdede intellekt virker hun en del mere sexet end Gellar.
Få fat i nogle børn og rend ind og se Scooby-Doo, du vil sikkert ikke nyde den ligeså meget uden dem. Det er en tåbelig film, men lige præcist på den måde som børn elsker den. Der vil være nogle ting du sikkert vil hade ved filmen (musikken er f.eks. meget irriterende, og ødelægger den stemning den burde opbygge), men der er også masser at elske. Det er en god gammeldags dum og sjov film, som har ligeså mange positive som negative ting gemt i sig. Hvis du elsker tegnefilmen, vil du elske filmen og vice versa. Mit sidste råd er dog, at du nok burde efterlade din hjerne ved indgangen til biografen.
