Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Ringenes Herre: ...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Scooby Doo 1 & 2 Movie Collection

29. august 2019 af Jesper Poulsen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Scooby Doo 1 & 2 Movie Collection billede

For nostalgiens skyld - og hyggens - , så får denne udgivelse lige sneget sig på på tre stjerner. De to Scooby Doo-film er for første gang samlet i samme box.

Vi skal tilbage til en tid hvor Freddie Prinze Jr. og Sarah Michelle Gellar var hotte. De kunne nærmest slippe afsted med at deltage i hvilken som helst produktion, for seerne skulle nok følge med. Hvert køn havde sit blikfang og der var ikke noget man kunne gøre ved det. Ganske som det var tilfældet med de to tossede Scooby Doo-film fra henholdsvis 2002 og 2004. Som en del af Mysterium-banden var de at finde sammen med de øvrige deltagere i firkløveret plus den skabede køter ved navn Scooby Doo. Med stjernedrys som Rowan Atkinson, Tim Blake Nelson og Alicia Silverstone var der dengang dømt familie(u)hygge når forlystelsesøen Spooky Island skulle efterforskes og altså igen to år senere, hvor det viser sig at Coolsville atter måtte stå model til monsterinvasion.

Man kan ikke tage Scooby Doo-populariteten bort, for ikke mindst den animerede serie havde et solidt tag i ungdommen. Filmene derimod, som nu altså for første gang er samlet i én udgivelse, er det sådan mere la-la med. De er meget hysteriske og overgearede anlagt, og man skal virkelig kunne tåle tegneserieformatet bragt til live i live-action-mode. Det er pudsigt nok lige før at det er Matthew Lillard i rollen som Stubbe, der klarer sig bedst. Hans figur er nemlig ræd for stort set alting og samtidig er det i hvert fald ikke studenterhuen der trykker. Han danner også det reelle sidekick til Scooby Doo, så naturligt nok tager han en del opmærksomhed.

Ellers er begge film blot at rangere i kategorien for hurtig underholdning. Vi runder altså ikke halvanden time i hverken første eller andet forsøg, hvilket nok også havde været en tilsnigelse af rang, hvis den skulle strækkes så langt. Godt for de unge og mere utålmodige seere til gengæld. Tilmed er hverken spøgelser, monstre eller øvrige skurke nogle som vil få de yngste til at krybe ind i fars og mors seng efterfølgende. Det er meget let doseret, men er man til nostalgi eller blot gennemført Scooby Doo-fan, ja så er der naturligvis ingen vej uden om.

Sjovt nok er dette faktisk en 3-disc udgave, da film 2 ved navn Monsters Unleashed er skivedelt med en finsk/svensk udgave kontra en norsk/dansk. Har du lyst til at supplere den originale version med dansk tale, så kan du det i begge film, hvilket nok er lidt af en redningsplanke for børnene. De vil sikkert finde glæde i gags og løjer med den skøre og skæve Mysterium-bande, mens man som voksen beskuer nok egentlig ikke kan frasige sig at have noget større ambitioner på podernes vegne. Samlet set tildeler jeg dog udgivelsen tre stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: Scooby Doo 1 & 2 Movie Collection
Original Titel: Scooby Doo 1 & 2 Movie Collection
Premieredato: 29. august 2019
Instruktør: Raja Gosnell
Skuespillere: Freddie Prinze Jr, Sarah Michelle Gellar, Matthew Lillard, Linda Cardellini, Rowan Atkinson, Alicia Silverstone, Tim Blake Nelson, Seth Green, Peter Boyle
Spilletid: 172 min.
Selskab: Warner Bros. Pictures, Mosaic Media Group, 2002/2004
Genre: Adventure , Familie












banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...