Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Som garvet Van Damme-entusiast er det svært for mig at bevare en objektiv distance til “Second In Command”. Sandt at sige er det ikke en god film. Skuespillet er rædselsfuldt, selv efter standarder sat af ”The Order” og ”Wake Of Death”, og teknisk er filmen klodset sat sammen, ulideligt opsat på at være ”rå” og ”realistisk” i sin østeuropæiske fortælling. Alligevel rummer filmen den uforståelige charme som jeg – og ganske få andre – stadig finder i disse selvhøjtideligt bøvlede, moderne Van Damme-fartøjer.
Van Damme leverer noget nær karrierens dummeste præstation som militærofficeren, Sam Keenan, der bliver kastet hovedkulds ind i et ukendt østeuropæisk land, komplet med militante rebeller, onde skurke og social uro. Inden vor helt har leveret sin første monotone replik er han det eneste fornuftige menneske i en belejret amerikansk ambassade midt i en by fyldt med raketbevæbnede, skaldede banditter. Mens eksplosioner og professionelt produktionsdesign vidner om et af karrierens højeste budgetter, klarer Van Damme ærterne med langt flere pistoler og overvejelser og væsentligt færre flyvende cirkelspark end vi er vant til (når han slår nogen gør han det til gengæld ualmindeligt voldsomt og nådesløst). Havde skuespillet været en udvikling af den næsten overbevisende præstation i ”In Hell”, ville ”Second In Command” måske have været en reelt spændende film, men heldigvis lægger Van Damme stilen an for et usigeligt lavt niveau fra alle medvirkende – resultat er hylende grinagtigt og vanvittigt underholdende.
Filmteknisk følger instruktør Simon Fellows (der allerede er kørt i stilling til sin næste Van Damme-film) trop med noget af det mest ufrivilligt morsomme kameraarbejde i nyere film. Alle, jeg mener ALLE, scener i filmen bæres af håndholdt kameraarbejde der er så selvbevidst ”uroligt” – resulterende i små, konstante, nærmest komisk rytmiske, bevægelser og zooms ind og ud – at det ligner en dilettantisk musikvideo med damp. Fellows kan heller ikke siges at have overblik eller i det hele taget styr på sin historie. På intet tidspunkt bliver man fanget af plot eller karakterer – sagt på en anden måde er man altså fri til at læne sig tilbage og grine højlydt af det patetiske makværk der er ”Second In Command”.
Ud fra hvad jeg her skriver kan det måske virke sært at give filmen tre stjerner, men som nævnt foroven så har den den ganske særlige Van Damme-charme. Der er noget fascinerende ved en falmet actionstjerne der, ligesom vor allesammens Steven Seagal, simpelthen nægter at stoppe. ”Second in Command” skal ses sammen med kammerater. Den skal ses fordi Van Damme er med og fordi han slår nogen...så simpelt er det. Hvis man ikke synes det er et godt argument skal man nok ikke se filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.
