I See no evil følger vi den gammelkendte gyserskabelon. Et styks gal seriemorder og betjenten der aldrig fangede ham. Tilsæt en gruppe utilpassede unge mennesker og et gammelt, uhyggeligt, delvist nedbrændt hotel fyldt med hemmelige gange, så behøves der vist ikke siges mere om handlingen i see no evil.
Filmen er godt fyldt med dårlige skuespilpræstationer – vi skriger og løber-genren og et par tilsvarende dårlige effekter.
Vores seriemorder har et alrvorligt moderkompleks, som han udlever ved at sætte en krog i folk og derefter hive øjnene ud på dem – alt sammen meget voldeligt, og egentlig ganske som en standardgyserfilm skal være, men det kniber med både plot og udførsel.
For det første er filmen slet ikke uhyggelig, det er en gyserfilm uden den mindste form for uhygge. Man sidder nærmest og ser til i forundring over hvor forudsigeligt det hele er, mens castet myrdes en for en. Man kunne da i det mindste håbe på at få lidt uhygge serveret, men der skal altså lidt mere end en smule knirken i krogene til for at gøre en god gyserfilm.
Hovedrollen som Kane – massemorderen spilles af den tidligere wrestlingstjerne Glen Jacobs. Han er en stor klods på adskillige hundrede kilo og et par meters højde, der løber rundt og grynter, mens han tilfredsstiller sine morderiske drifter. Han har næsten ingen replikker, hvilket gør det lidt svært at sige om han er en god skuespiller eller ej, men han er da ganske troværdig som morder, han ser da uhyggelig nok ud, men filmen bakker bare ikke det hele op med et ordenligt manuskript.
Det er næsten som om man har forventet at filmens uhygge ville komme af sig selv, og at man ikke skulle gøre en indsats for det.
See no evil er ikke en god film ganske enkelt. Den er en hån mod gysergenren og kan med sindsro ses af alle, hvis tolenrancetærskel går ved et par dråber blod og lidt smat.
Filmen byder ikke på noget ekstramateriale, men for interesserede har den sin egen hjemmeside.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.