Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Send mere slik (DVD)

27. februar 2002 af Claus Larsen

2 stjerner Skriv en kommentar

Send mere slik (DVD) billede

Netop hjemvendt fra filmfestivalen i Berlin kan en af sidste års børnefilm nu lejes eller købes på video.

I den netop afsluttede filmfestival i Berlin faldt der en børneskuespillerpris af til den danske børnefilm “Send mere slik” instrueret af Cæcilia Holbek Trier. I biografen var den en begrænset succes. Nu kan den købes på video og DVD.

De to søstre Lone og Angelica skal bo hos moderens fjerne familie på Thisted-egnen, mens forældrene er i New York over sommeren. Ude på landet venter det gamle ægtepar Hortensia og Rasmus med en ligeså stor skepsis som de to nordsjællandske overklasseløg. Det er i høj grad to meget anderledes kulturer, der mødes på den gamle gård. og dette er filmens bærende tema.

Hortensia og Rasmus bor til leje hos fætter Knud, som driver en moderne gård med slagtesvin, og som man straks fornemmer har et uldent forhold til sine ældre slægtninge. Inden længe skal den gamle gård nedlægges, så fætter Knuds søn Ole kan få en ny stor svinestald, hvor den gamle gård ligger. Dette betyder at Hortensia og Rasmus skal flytte på alderdomshjemmet, hvilket ingen af dem har lyst til, men omvendt er de for stolte til at bede fætter Knud om nåde. De to pigers møde med det lugtende og fluebefængte Thy bliver noget af et kulturchok. Og man har ikke sparet på anakronismerne i forhold til de gamle originaler. Der er lokum i stalden og varm friskmalket mælk til godnatsangen, som for øvrigt er den smukke “Til glæden” skrevet af St. St. Blicher. I begyndelsen af film opdager pigerne at “mosekonen brygger”, hvilket de aldrig før har set endsige hørt om. Man sidder pludselig med en forventning om, at noget mystisk vil ske, men det skal man åbenbart ikke. Som det jo sker i disse film bliver de to søstre hurtigt glade for den godmodige Hortensia og den mavesure Rasmus...og omvendt. Og mon ikke de også nok skal få sat en stopper for udviklingsplanerne.

Hvis det er meningen at Ninna Assentoft Rasmussen og Marie Katrine Rasch skal spille to piger, hvis møde med en gris der lugter, bliver tacklet med hysteriske hvin, så gør de det hæderligt. Bodil Udsen og Per Oscarsson (som fik pris for bedste hovedrolle i Cannes for over 40 år siden) er også prægtige i deres roligt anstændige og jordnære portræt af et par gamle jyder. Bodil Jørgensen er fremragende som fætter Knuds (Claus Strandberg) kone Lise. Hun minder meget om virkelighedens “kartoffelwoman” og lyser vældigt op i forhold til sin nervøse søn Ole, der spilles af Mikkel Aas Mortensen i en præstation, der grænser til det pinlige.

Der er ingen tvivl om at denne film ganske sikkert henvender sig til børn og udelukkende børn. Voksne kommer til at kede sig bravt. Og spørgsmålet er om ikke også børnene gør det langt hen ad vejen. Man kunne godt have præsteret noget bedre for børnenes skyld. F.x er eftersynkroniseringen af Rasmus’ stemme af Dick Kaysø elendig.

Børnene vil hurtigt fatte, at der er noget galt. De fleste børn vil ganske sikkert også forlange en bedre historie. Emnerne der tages op i filmen er jo gode nok at diskutere, men det er en storbyromantisk og meget manipulerende og urealistisk fremstilling af hvad, der foregår på landet. Svineavlen er bad business og sådan er det...men flæskesteg smager jo stadig godt.

Filmen kan jeg til nøds anbefale for de 6-10 årige på en regnfuld lørdag, ellers skulle man gå en tur i skoven. Det er som regel mere værd end de to stjerner, som det kan blive til her.

Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.

Titel: Send mere slik
Original Titel: Send mere slik
Premieredato: 5. februar 2002
Instruktør: Cæcilia Holbek Trier
Skuespillere: Ninna Assentoft Rasmussen, Marie Katrine Rasch, Bodil Udsen, Per Oscarsson, Bodil Jørgensen, Claus Strandberg
Spilletid: 72 min.
Selskab: SF-Film
Genre: Familie
Link: http://www.sf-film.dk/sms
Landlig hygge omkring spisebordet
Landlig hygge omkring spisebordet
Kulturchok i svinestien
Kulturchok i svinestien


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...