Skriv en kommentar
I Serena er vi kommet tilbage til 1920’erne, hvor vi befinder os i North Carolinas bjerge. George (Bradley Cooper) møder den unge og smukke Serena (Jennifer Lawrence), og de bliver hurtigt gift. George tager sin nye kone med hjem til North Carolina, hvor hun skal hjælpe ham med at opbygge et tømmerimperium. George beordrer sine ansatte til at lytte lige så meget til Serena, som de gør til ham, for hun er nemlig ikke bare hans kone, hun er hans partner.
George og Serena bliver det mest magtfulde par, og de vil ikke lade noget stå i vejen for deres kærlighed eller ambitioner. Men Georges fortid bluser op, og nu skal Serena stå til ansigt med den, samtidig med at hun ikke kan undgå sin egen ubarmhjertige skæbne.
Jennifer Lawrence (Silver Linings Playbook, 2012), spiller den unge, smukke, såret, blonde femme fatale-lignende Serena, hvis egen familie døde i en brand for mange år siden på deres egen tømmer ranch. Serena er en rå dame, der gerne viser sit værd. Der opstår et problem, de har alt for mange klapperslanger løbene rundt i skoven, som skader de ansatte, det problem løser Serena da lige ved at anskaffe en ørn. En ørn som kun hun kan træne.
Lawrence er både, lidenskabelig, selvsikker, viljefast og til tider koldhjertet. Men man forstår hurtigt Georges forelskelse i Serena, for man bliver helt betaget af hende, så godt gør Lawrence det. Det samme kan man ikke sige om Bradley Cooper (American Hustle, 2013), hans præstation er middelmådig og han fremstår magtesløs overfor Lawrence. Dog er Lawrences performance ikke nok til at rede filmen.
Først når vi er halvvejes inde i filmen, bliver den dramatisk. Et pludseligt mord sætter gang i det hele, og så begynder der at ske ting og sager. Instruktør Susanne Bier (Hævnen, 2010), er som regel strukturelt og følelsesmæssigt sammenhængende, men I Serena virker det en smule sjusket og forhastet.
