Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hovedpersonen Lucía (Paz Vega) er servitrice, men har en længselsfuld passion efter en romanforfatter Lorenzo (Tristan Ulloa), hvis bøger, specielt en, synes at have grebet hendes hjerterod. Hun bruger en del af sin fritid, til at forfølge ham, og en aftentime, på en café, tager hun modet til sig, og tager kontakten. Hendes hede ønsker og længsel, for ham til at smelte, og hendes ærlighed, gør ham sikkert også lidt uroligt, at hun har for(fulgt) ham. Men han modtager hendes ønske om at danne par, og beruset af denne løssluppenhed, indleder de et hedt forhold, fyldt med ømhed. De synes at være skabt til hinanden på forunderlig vis, desværre gemmer Lorenzo på en hemmelighed, en anden hed affære, på en spansk ø, har han besvangret en anden kvinde, Elena (Najwa Nimri). Mange år er gået, da hans ven forlægger ham situationen, falder Lorenzo ned i et dybt mørke af fortabelse. Af uvished, frygten for Lucías reaktion, og hans eget nye liv. Hans mismod for langsomt tag i deres forhold, der er ved at brænde ud. Til den dag, hvor hun får en håbløs Lorenzo i telefonen, og modtager en besked derhjemme, om at han har efterladt hende alt. Da telefonen ringer, og hun får at vide at hendes kæreste har været udsat for en alvorlig ulykke, rammes hun af fortvivlelse, og flygter den efterfølgende dag til øen, tilfældigvis?, hvor Lorenzo år tilbage bragte et barn tilbage. Flere tilfældige tråde samles, og skæbner mødes.
Sex og begær er filmens største force, som instruktøren Medem (”The Red Squirrel”, ”The Lovers From The Arctic Circle”) med sikker hånd leder sine historier igennem. Den har det fine anstrøg af nyklassiker sjæl gemt i sine aner, men virker en anelse for lang, og for søgt i sin metode til at knytte skæbnerne til en løbende tråd. Og filmens tour de force daler langsomt i takt med fremad skridende spilletid.
Men absolut seværdig, og fantastisk intens spil af alle medvirkende, og viser at spansk film har taget førertrøjen på i den europæiske filmbranche. Julio Medem er en instruktør der leverer varen.
Filmen er vidunderligt fotograferet af Kiko de la Rica, og som altid i sikre hænder rent lydmæssigt med Alberto Iglesias (Julio´s ”ukendte” bror) ved lydroret.
Filmen gjorde sig også bemærket ved de heftige sexscener, erigerede penisser, samleje, onanerende kvinder, og ikke mindst særdeles dekorative af slagsen.
En film der varmt kan anbefales her mens vi venter på foråret.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
