Skriv en kommentar
Julio Medem, som vi i Danmark kender for Tierra og De elskende ved Polarcirklen, er tilbage med endnu en film - Lucía y el sexo eller bare Sex & Lucia. Titlen lægger op til at filmen handler dels om Lucia og dels om sex. Det er heller ikke en usand-hed, men filmen handler om så meget andet og bevæger sig dybere ind end til det seksuelle. Men lad det være sagt med det samme. Det spanske temperament væl-ter ud som et storslået fyrværkeri af lidenskab. Det tager lige tyve minutter at
vænne sig til, men så er resten af filmen (og det er næsten 2 timer) også en slags sansernes realisme.
Kort fortalt begynder filmen med at Lucia (Paz Vega), en smuk ung servitrice, kommer hjem til sin forfatterkæreste, Lorenzo (Tristan Ulloa), der er forsvundet efter et skænderi. På bordet ligger der et afskedsbrev og da telefonen ringer med en politibetjent i den anden ende, tror alle at Lorenzo er død. Derpå for vi historien om Lucia og Lorenzo seksårige forhold. Lorenzo lider af en skriveblokering, men Lucias tilstedeværelse inspirerer ham på ny, ligesom hans fortid også blander sig i de fiktioner, der efterhånden overtager filmens handling, så filmen er et lag af mange fiktive historier og fantasier. Der er masser af sex i filmen. Det ligefrem damper fra lærredet af hed erotik, men det interessante og det bedste ved filmen er dens sammenfletning af filmens virkelighed og den roman som Lorenzo er ved at skrive. Det hele ender jo på et tidspunkt og filmen tager sig god tid til at samle alle trådene så den avancerede fortællestruktur alligevel ikke løber fra publikum, samti-dig med at handlingsforløbet tryllebinder os, som var det en krimi.
Filmens skuespillere er rigtig gode. Lucia er som navnet indikere et lys på lærredet både overfor Tristan og publikum. Begge spiller modigt i de hede sexscener, der er filmet så de pornografiske elementer, der vitterligt er i film, bliver til erotisk poesi. Elena (Najwa Nimri) og Belén (Elena Anaya) har et par store biroller i filmen, som andre seksuelle bekendtskaber til Lorenzo. Han er sammen med Elena, der føder datteren Luna (måne) og netop Luna er en slags forbandelse for Lorenzo (modsat lyset i Lucia) men samtidig er hun også et lys i mørket. Hendes skæbne følger man også - og selv når hun ikke er tilstedeværende i filmen, så er det månen der over-tager i filmens billeder, hvis sprog man ikke tager fejl af. Vi er dybt inde i den men-neskelig psyke og natur. Det kan være meget gribende at være tilskuer til - et spadestik dybere og vi havde haft et mesterværk. Men fem funklende stjerner og et håb om en hed dansk sommer kan det sagtens blive til .
