Skriv en kommentar
Shadow Of The Sword er titlen, i hvert fald den danske. Originaltitlen er nu ellers The Headsman (som i ham der tager hoveder), men da der allerede findes en direkte-til-video-film med detroniserede Wesley Snipes med samme titel – ja, så fik danskerne lov til at betegne den efter den tyske alias.
Apropos dansk, så er hovedrolleindehaveren fra vores egen lille andedam. NikolajCoster-Waldau skifter lidt mellem danske og udenlandske produktioner. Gennembruddet kom i Nattevagten, som den unge Martin (også det navn har lyder i denne film), som får tjansen som nattevagt i et lighus. Siden har det heddet Vildspor, Manden Bag Døren, Rembrandt, foruden de større Hollywood-film som Kingdom Of Heaven, Wimbledon og som bad guy kontra Harrison Ford i Firewall. Faktisk er Coster-Waldau efter min mening bedst som bi-rolle-skuespiller. Han magter ikke for alvor at brænde igennem lærredet og bære en ledende rolle gennem en hel film. Ej heller her, hvor han ganske enkelt er for kedelig og grå – trods det at han skal virke som en sværdbærende macho.
Martin (Nikolaj Coster-Waldau) og Georg (Peter McDonald) er to forældreløse barndomskammerater. Martin bliver i en ung alder udvalgt til hæren, mens Georg tillige opbringes i kirkekredsen. Filmen tager for alvor fat i deres voksen-periode, hvor Martin returnerer fra krigsskuespladserne i 1500-tallets afrunding. I hans landsby er meget forandret. Georg er blevet prior, men har svært ved at administrere det religiøse budskab i forhold til de stærke kræfter som ikke nødvendigvis har samme ensporede gudstro. Martin forelsker sig og får barn med bødlens datter, en såkaldt uopnåelig. Han må opgive sin karriere som kaptajn, for netop at blive bøddel. Georg er stedet så højt i graderne, så han er manden som skal sende forbrydere på skafottet, hvor Martin så skal skille hoved fra krop. Det sætter imidlertid venskabet på en prøve, ikke mindst da inkvisitionen melder sin ankomst. Hvem er kættere, hvem er hekse – og kan tortur ikke få hem som helst til at erkende sin skyld – skyldig eller ej?
Som super-skurk er indhentet ingen ringere end Steven Berkoff. Mange husker ham fra de glade 80'ere, hvor Eddie Murphy puttede en kugle i bagmanden Victor Maitland i Frækkere End Politiet Tillader. Selveste Rambo har også bøffet Berkoff, da han spillede onskabsfuld russisk soldat i Rambo II. Berkoff har tilmed også medvirket i James Bond-filmen Octopussy og kult.klassikeren A Clockwork Orange. Berkoff er stadig lige så “dum” som altid. Han er fantastisk til at få seerne til at hade hans figurer inderligt. Han bærer sin del af filmen, lad os sige det sådan. Desværre dukker han først sent op, og får sat skub i sagerne. Den første time peaker aldrig, og gør sig ikke fortjent på nogen måde til at filmen bør vare godt 7 kvarter. Tilmed forsøger den at sælge sig selv som et mix af Troja og Braveheart – hvilket må siges at være skudt godt og rundigt over målet. Den nåede som sagt aldrig ud i de danske biografer...
Hvis man er til den slags film, så er der jo intet over eller under Rosens Navn. Her er opskriften omvendt bare mesterlig, og det er vel derfra man har hentet inspiration fra Bernardo Gui (F. Murray Abrahams fantastiske rolle). Selv tænker jeg på en film som The Reckoning med Paul Bettany og Wilem Dafoe, som jeg også til enhver tid vil anbefale frem for denne. Shadow Of The Sword, har sine højdepunkter og er bestemt ikke nogen dårlig film. Men der er nok endnu længere op til det faktum at den (uden kildehenvisning) kalder sig et episk storværk som en brændende æra!
Ekstra materialet begrænser sig til en række interveiws med de medvirkende.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
