Skriv en kommentar
Golden Leg Fung (Man Tat Ng) er en ung og populær fodboldspiller, og han dribler sig uden problemer ind i publikums hjerter med sine smarte finter. Men han har en rival på holdet, nemlig en ond ond mand som er træt af at stå i skyggen af Golden Leg. Så den onde onde Hung (Yin Tse) arrangerer at Fung får skadet sit ben i en sådan grad at han aldrig mere kan spille. År senere møder vi en gammel og nedbrudt Fung, der pønser på hævn over den onde onde Hung, som til gengæld har fået kæmpesucces og er begyndt at træne et ondt ondt fodboldhold, kaldet Team Evil, som virkelig er meget ondt.
Fung ved ikke helt hvordan han skal gribe sagen an, indtil han møder Sing (Stephen Chow), som overbeviser ham om at kung fu er den bedste løsning på hans problem. Så Fung samler Sing og hans fem brødre, som hver kan noget specielt med kung fu, og sammen skal de starte et fodboldhold, som en gang for alle skal sætte den onde onde Hung på plads, og vise alle at Golden Leg Fung har mere talent, også som træner, end Hung nogensinde har haft.. Men det går ikke helt let og de skal mangt og meget igennem før det endelige opgør kan finde sted.
Jeg havde lidt høje forventninger til Shaolin Soccer, da jeg havde hørt meget godt om den og samtidig godt kan lide at se den slags film, men de raslede alle ned om ørerne på mig med et brag. Instruktøren er Stephen Chow, som også spiller med i filmen. Han virker lidt som en arg amatør i hans færdige produkt, som på stort set alle punkter kan betegnes som en meget ringe film. Man kan se produktionsmæssigt at de sådan set har haft fat i nogle gode folk og de har haft finanserne til at lave et ordentlig produkt, men Shaolin Soccer falder igennem på den onde måde. Manuskriptet virker som om det er blevet skrevet om 100 gange og flere kluntede forsøg på at inkorporere kortvarige aspekter som musical, dybt kærlighedstema og den klassiske hårde træningssekvens, giver filmen et meget forvirrende og amatøragtigt præg. Skal der siges noget positivt om Shaolin Soccer, skal det være at effekterne er i orden og at filmen heldigvis ikke tager sig selv særlig seriøst. Så man kan godt sidde og grine med, men det er mere over hvor dårlig filmen egentlig er lavet, end over de egentlige jokes. Jeg må erkende at bare på det grundlag har filmen en sær uforklarlig underholdningsværdi, idet man kan sidde og more sig over visse situationers humor samtidig med at man griner af hvor dårligt det er lavet.
Shaolin Soccer har intet godt plot, ingen gode skuespillere, forfærdelig musik og ingen forhåbninger om en 2’er, hvis producenterne da bare har den mindste smule medmenneskelighed i kroppen, men til gengæld har den ret seje kung fu/fodbold scener. Ser man en film bare for det, kan filmen da være udholdelig. Karaktermæssigt hæver den sig lige over den ene stjerne og klamrer sig med neglerødderne til stjerne nr 2, og der bliver den, dinglende over glemselens dybe afgrund, hvor B-film nu engang trives bedst.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome
