Sherlock Holmes er vel en figur, der for langt de fleste ikke kræver nogen dybere introduktion. For de få der ikke kender til ham, er han en fiktiv mesterdetektiv med talrige bøger og filmatiseringer bag sig. Sidste år tog instruktøren Guy Ritchie fat om en ny filmatisering om manden, der skulle modernisere konceptet en lille smule. Med den evigt populære Robert Downey Jr. i hovedrollen og Jude Law som hans trofaste højre hånd Dr. Watson, blev filmen naturligvis en kæmpe succes, og en fortsættelse er allerede på vej, og bør ramme de danske biografer om halvandet års tid.
Moderniseringen i denne filmatisering bygger hovedsageligt på, at Holmes ikke længere er en overlegen karakter uden fejl. Han er neurotisk og asocial, men har naturligvis en evne til, at spotte selv de mindste detaljer i sine sager. Dr. Watson har så fået mange af Holmes’ gamle karaktertræk, og fungerer ofte som Holmes’ ansigt udadtil. Dette er skam et ganske velfungerende koncept, og det er ikke mindst fordi, at Robert Downey Jr. og Jude Law ikke kun er fantastiske skuespillere, men har en virkelig finpudset og gennemført kemi imellem sig. Downey Jr.’s typiske tørre humor er kontant tilstede i hans fortolkning af Holmes, og Law giver ham et glimrende modspil. Filmen her er desuden heller ikke for børn. ”Sherlock Holmes” er ofte voldelig og makaber, og det har man heller ikke set før i hans univers – i hvert fald ikke i dette omfang. Desværre er alt ikke lutter lagkage, for selv om alle disse vigtige detaljer udgør en højst seværdig film, er selve plottet og dets tempo noget uengageret rod. Plottet er ret lige til, hvor en sag med en overordnet skurk bag skal løses, det er bare meget rodet sat sammen, og ofte mister man tråden. Dette er naturligvis også det sære og ubalancerede tempos skyld, hvor man i det ene øjeblik sumper lidt hen i fortælling, for dernæst at blive vækket af et alt for hurtigt og forvirrende ryk i plottet. Med en større fokus på selve historien, ville dette muligvis have været den bedste ”Sherlock Holmes” filmatisering til dato, så jeg krydser da bestemt fingre for fortsættelsen.
Rent filmteknisk ser ”Sherlock Holmes” fremragende ud. Det gamle og grå London er blevet vækket til live igennem overbevisende og charmerende kulisser, kostumerne er ganske mindeværdige og Guy Ritche yder en stor indsats hvad angår instruktionen. Hans teknikker med fast-pacing og slowmotion fra f.eks. ”Lock, Stock And Two Smoking Barrels” og ”Snatch” er stadig til stede og stadig tilført en tilpas mængde selvironi. Det hele går glimrende i spænd med hinanden, men som sagt falder meget til jorden pga. den svage historie. Alligevel kan jeg kun anbefale ”Sherlock Holmes” både til kendere og nybegyndere, for der er rigeligt at holde af, og bliver du forvirret af plottet og dets tempo, holder filmen bestemt også til et gensyn.
Ekstramateriale – 2/6
Et enkelt program ved navn ”Sherlock Holmes: Reinvented” går bag om skabelsen af filmen. Ganske underholdende selvom det ikke når særligt langt i dybden, i det kvarters spilletid den varer.
Warner Home Video.