”Shoot ’Em Up” er filmen alle 80’er action fansene har ventet på. I en tid hvor alt skal være så realistisk og James Bond skal have følelser, er det rart at se en action film af de gamle skole, er skider på alt, og præsentere tonsvis af campy action.
Amerikanerne har haft svært ved at lave overdrevene action film i lang tid. Efter de overdrevne 80’er action film, blev for meget for alle, og film som ”Dødbringende Våben” og ”Die Hard”, der brugte en mere realistisk indgangsvinkel, blev mega blockbuster succeser, var de overdrevne action film reelt døde. Det blev dog hurtigt prøvet genoplivet, da kinesiske John Woo, der havde været en gigantisk action instruktør, tog til USA for at prøve det store gennembrud, men det udblev stort set, på nær ”Farce/Orff”. Nu er vi så tilbage til den gamle diskussion, realisme eller fiction? Og det lader til at en sund blanding er svaret. Det er dejligt at se at både realistisk action som Bourne filmene og ”Casino Royale”, og urealistisk som Jason Statham filmen ”Crank” og denne ”Shoot ’Em Up”.
En gravid kvinde løber så hurtigt som hun kan ned af gaden, og skynder sig ind i en gyde. Hurtigt efter følger en mand der griber sin pistol og følger efter. Tilskuer til det hele er Mr. Smith(Clive Owen), der sidder på en bænk og spiser gulerødder. Skal man tage affære? Selvfølgelig. Dette er nok det mest rolige øjeblik i ”Shoot ’Em Up”, for kort efter følger action scene på action scene. Mr. Smith kæmper for at holde liv i den gravide kvinde, men med en milliard gutter efter dem kan han ikke holde øje med hende hele tiden. Hun når dog at føde sit barn, og da det lader til at gruppen er mere efter hende på grund af barnet, må Mr. Smith lege surrogat far, og holde dem begge i live så længe som muligt. For at skjule barnet går han til Donna Quintano(Monica Bellucci), en luder, som han har kendt længe, og som er en af de eneste personer han stoler på. Hertz(Paul Giamatti), der leder gruppen, har dog gode forbindelser, og han finder hurtigt frem til dem, og nu må den underligt sammensatte familie flygte, for faren lurer overalt.
Det er det papirtynde plot i ”Shoot ’Em Up”, men det kunne faktisk være meget værre. Historien laver en fin undskyldning for actionen, og det er jo actionen der er det vigtige i ”Shoot ’Em Up”. Clive Owen, er en fantastisk leading man. Han minder en om de gamle film-noir stjerner, der med sin upolerede charme ejer scenerne uden at prøve. Han levere nogle af de bedst skrevne one-liners jeg længe har hørt, og er ligeså god en actionstjerne, som han er alt andet. Monica Bellucci er god som altid, uden dog at have vildt meget at arbejde med, mens Paul Giamatti beviser at action bare er endnu en ting han kan spille fejlfrit. Historien er dog ikke helt fejlfri. Der er utroligt meget grafisk vold i filmen, så meget at det tager overhånd engang i mellem. Det virker som om at instruktør Michael Davis har set den engelske ”Hot Fuzz” for mange gange, og bruger derfor samme stil som Edgar Wright, action tilsat splat. Men da Wright har en baggrund for dette, og Davis ikke, føles det mere påtaget og wannabe agtigt end noget andet. Desuden bliver filmen underligt alvorlig mod slutningen, og det er bestemt ikke noget der klæder filmen. Man prøver at give Mr. Smith en baggrund, og det behøves sjældent i disse hævner fortællinger.
”Shoot ’Em Up” er en rigtig fed action film. Desværre ved den det også selv, og nogen gange bliver den lidt for selvbevidst og ”se hvor fedt det vi laver er”, og det er det der holder film fra at være en instant action klassiker. I hvert fald i første omgang. Med folk som Clive Owen, Monica Bellucci og Paul Giamatti, der er fantastiske folk, og sjældent optræder i actionfilm er ”Shoot ’Em Up” bestemt et frisk pust for genren. Så få fat på dine venner eller veninder, få fat på popcorn, sodavand og hvad end du har brug for, og slå hjernen fra i 86 minutter. Du vil ikke kede dig.