Skriv en kommentar
Hvis man har lidt kendskab til den japanske anime eller manga scene har man formentligt hørt om Katsuhiro Ohtomo eller det værk han hovedsageligt er kendt for navnlig Akira (1988). Tegnefilmen var en af de første der blev et kult hit udenfor Japan (sammen med Ghost in the Shell(1955)) og Carlsen Comics gjorde et stort nummer ud af at genudgive mangaen her i Danmark, kort før DragonBall tog landet med storm. Nu er han tilbage med Short Peace (2013), en samling af kortfilm og et spil, der hver og især eksperimenterer med det filmiske sprog og som bygger på velkendte anime genre konventioner.
Emnet: Japan fungerer som den røde tråd der forbinder alle kortfilmene og der bliver som følge deraf fokuseret på alt lige fra kultur og historie til medier og kunst. Det første man bemærker er måden hvorpå alle filmene referer forskellige stilarter. Combustible ligner traditionelle rispapirstegninger mens Gambo er inspireret af klassiske japanske animer og samurai film. Den valgte stil afspejler filmenes genre og handlingsforløb. Combustible er en traditionel fortælling om to barndomsvenner i det gamle Japan, en kvinde der som teenager indgår i et arrangeret ægteskab og en rebelsk dreng der som teenager løber hjemmefra for at blive brandmand. Det er en klassisk og tragisk fortælling om drømme der umuliggøres grundet gamle traditioner og rispapirs æstetikken er med til at understøtte dette. Gambo er historien om en dæmon der terroriserer en landsby og som kidnapper byens unge piger. De hyrer en samurai til at løse problemet og ved et rent lykketræf bliver de velsignet med hjælp fra Gambo en gammel arret isbjørn der beskytter folk i nød. Fortællingen foregår i feudalt Japan og minder en hel del om gamle samurai tegnefilm, både i handlingsforløb og i tegnestil. Det er en voldelig og til tider chokerende affære der byder på en del spænding.
De to stærkeste kortfilm består af den oscar nominerede Possessions og A Farewell to Weapons .Possessions omhandler en vandringsmand der søger ly fra regnvejret i en gammel hytte. Det er dog ikke en normal hytte og han opdager snart at han er indespærret og står overfor en række overnaturlige væsner der forhindrer ham i at forlade stedet. Det er en finurlig og komisk fortælling om vores syn på ting der er forældede. Han står overfor forfaldne paraplyer, men hvor paraplyerne ser sig selv som opslidt affald, ser han dem snarere som noget der kan repareres alt imens gamle slidte dæmoner takkes for deres lange og værdifulde indsats i livet, inden de pensioneres. A Farewell to Weapons ligner en 90er sci-fi anime og omhandler en gruppe af mænd der har til opgave at desarmere kraftfulde missiler før deres fjender får fat på dem. Det er film der blander en del genre, indledningsvist er det en spændende action film mens slutningen runder af med et kraftfuldt budskab om våben og krig på en lettere humoristisk manér.
Indtil videre har jeg lidt undgået elefanten i rummet, navnlig spillet Ranko Tsukigime´s Longest Day som udgør samlingens femte projekt. Spillet er lavet af udvikleren bag Tokyo Jungle i samarbejde med Suda51 der blandt andet er kendt for excentriske spil som Killer7 og No More Heroes. Det er et spil der halvt består af tegnefilm og halvt består af ”side-scrolling” gameplay. Det er en af de mest skizofrene og vanvittige oplevelser i samlingen da tegnefilmsdelene konstant skifter stilarter, med alt lige fra moderne Anime til 3D animation inspireret af japanske spil og manga. Det starter helt nede på jorden men eskalerer og ender med at blive helt vanvittigt, ”anything goes”. Historien centrerer sig omkring Ranko Tsukigime der om dagen er en normal skolepige, men om aftenen er hun en lejemorder der jagter manden der slog hendes mor ihjel: hendes far. Det bliver til en rejse hvor hun først går efter mafiosoer i luchador masker og senere kæmpe drager, nuttede hunde og besynderlige dæmoner. Spilmæssigt er det næsten ligeså vanvittigt, det starter som et spil hvor man løber fra højre mod venstre. Man løber fra en dæmon som man skal holde på afstand ved at skyde den, for at indsamle ammunition skal man ramme så mange fjender i banen som muligt. Det handler derfor hovedsageligt om at holde et momentum så man hele tiden kan lave komboer på fjenderne og holde afstand fra dæmonen. Ligesom tegnefilmen er det dog ikke så simpelt som man først tror det er, spillet skifter flere gange stil og man kastes ud i alt fra flyve sekvenser til 1 mod 1 wrestling afmaskerings matches i klassisk Nintendo 8bit stil.
Det er et underholdende spil der hele tiden overrasker, men som desværre også føltes en anelse kort da det aldrig helt bliver så udfordrende som det kræves for at gameplayet skal nå de helt op at ringe. Det øjeblik spillet for alvor bliver sjovt er også det øjeblik hvor det afsluttes. Men det er værd at genspille for at forbedre tiderne, hvilket også bringer et nyt tiltrængt lag af udfordring ind over oplevelsen. Tegnefilmsdelene er underholdende og man forundres hele tiden over de nye påfund mens de samtidigt har et dybereliggende budskab om det moderne Japans usunde besættelse af medier. Det er som med så mange andre ting Suda51 har lavet, et angreb mod Otaku kulturen i Japan, unge mennesker der nærmest dedikerer deres liv til Anime, Manga og spil i så høj en grad at de glemmer virkeligheden og derfor isolerer sig selv fra omverdenen.
Short Peace er en interessant samling, spillet, Possessions og A Farewell to Weapons står som højdepunkterne mens Combustible og Gambo blegner lidt ved siden af da de føltes en smule underudviklede. Samlet set er det hele dog bestemt et kig værd, særligt hvis man interesserer sig for fortællestil og anime. Emnet er Japan og man kan roligt sige at de får givet et grundigt indblik i Japansk kultur og historie, bestemt anbefalelsesværdigt.
