Skriv en kommentar
Deres lykke er nu brudt, da Shrek (Amin Jensens stemme) erkener at der vil være problemer forbundet med invitationen. Fionas (Mille Lehfeldts) forældre ved ikke at deres svigersøn er en grøn trold, men lever i den lykkelige overbevisning at deres datter er blevet reddet af en hvid prins på en hvid hest. Ydermere er deres datter også af troldehud, det kan kun gå galt. Men de beslutter sig for at modtage invitationen. Deres tidligere ledsager Æslet (Jan Gintbergs) står klar til straks at følge med og mundvandet er nærmest ved at løbe over med æselsnak.
I kulisserne har Fionas Fe Gudmor (Pauline Rehnés) store skuffelser i ærmet, at det ikke blev hendes søn, den uforgængelige selvglade prins Charming (Caspar Phillipson) der fik fornøjelsen af Fiona, hun får sat skår hos kongen (Stig Hoffmeyer), der tilsyneladende bliver lidt tøffelagtig i feens nærvær, og sammen pudser de den bestøvlede kat og lejemorder (Kristian Boland) på kongens svigersøn. Det ser lidt sort ud for det lykkelige par, på vej mod kongeslottet og omgivet af puslende lyde i skovkrattet...
Der hvor etteren slap forsætter toeren, med samme parodiske replikker, og det hurtige tempo alt bliver afleveret i. Også musikken kører i samme lydspor, med amerikansk highschool rock, så det rykker. Der er mange filmiske referencer undervejs, som Spiderman, Ringens Herre, Sleepy Hollow, Troldmanden fra Oz, Flashdance og det fortsætter i det uendelige. Stemmer er ganske veloplagte, Amin Jensen er ikke så pågående i sin Shrek fortolkning, der sætter specielt Jan Gintberg sig godt igennem og Kristian Boland. Man savner Søren Sætter-Lassen smigrende stemme, men rollen døede i etteren.
Der er igen fyret op på det kreative blus, det står dog ikke så højt som i etteren, som var et mesterværk, men den er absolut seværdig, og der skulle hele 300 animatorer til med mere, for at få den i kassen, efter tre års slidsomt arbejde. Flot se der også ud. Gå fornøjelse her i efterårsvejret.
