Skriv en kommentar
Shutter Island er baseret på Dennis Lehane’s bog ved samme navn. Manuskriptet følger bogen slavisk, scene for scene og ord for ord med undtagelse af filmens sidste replik.
Teddy Daniels (Leonardo DiCaprio), tidligere U.S. Marshal skal sammen med sin makker, Chuck (Mark Ruffalo) efterforske en morderske, kvindelige patients pludselige forsvinden fra det gudsforladte fængsel, isoleret på øen uden for Massachusetts kyst.
Synet af al det vand, som øen er omgivet af og ligeså færgen, som er den eneste forbindelse til fastlandet og øen, giver Teddy kvalme og svedperler på panden. Som hans makker, Chuck konstaterer, så ligner Teddy i denne tilstand hverken en U.S. Marshal eller legende. Det er det selvbillede Teddy har af sig selv, og som han leverer som sit varemærke over for de andre medspillere og over for os.
Shutter Island er en absolut, velfungerende psykologisk action-thriller fra Martin Scorsese – ikke en gyser eller action film, men med tryk på psykologisk og inspirationen er hentet fra filmnoir-genren.
Castingen af skuespillerne er eminent og skarp. Der hvor filmen fungerer bedst er i de små replikker - i de enkelte, små sætninger, som kan twiste og vende en hel samtale på hovedet, og vi som tilskuere tvinges til at gentænke scenen og allermest spørgsmålet, hvad der er sandt eller ikke sandt. Menneskets mørke sider og tanker skæres ud i smerte, tårer, vrede og fornægtelse af sandheden. Teddy Daniels tendens til migræne anfald og traumatiske oplevelser fra 2.verdens i Dachau gennemtrænger filmens plot, desto længere efterforskningen nærmer sig sandheden om, hvem Andrew Laddies er.
Svagheden ved filmen er, at man efter 15 min. inde i filmen har gennemskuet plottet – instruktøren kunne have spillet mere på de tvetydige aspekter ved hovedpersonen og derved have skabt et mere dynamisk og mystisk plot.
Shutter Island er på niveau med Cape Fear og den virker og giver stof til en masse eftertanker.
Filmen sætter spørgsmålstegn ved, hvad der ligger i vores instinkt, når vi skal overleve - hvilke forsvarsmekanismer, som virker slørende over for os selv indtil sandheden titter frem med sit gruefulde ansigt.
Læs ikke bogen, men se filmen!
