Skriv en kommentar
Oftest havner en populær gyser- eller actionfilm som et tilsvarende computerspil, men fra tid til anden byttes tingene i omvendt rækkefølge. Specielt huskes nok det kultagtige “Doom”, som alle raske drenge har hamret løs i tastaturet til. Det filmiske resultat var imidlertid et flop af dimensioner. Det er primært også fans som kan fortabe sig i lignende beretning om f.eks. “Resident Evil”. Nu får vi så alle en ny chance...
Silent Hill er ligeledes baseret på et computerspil af samme navn. Vi følger en lille kernefamilie bestående af Rose (Radha Mitchell – Finding Neverland, Man On Fire), Chris (Sean Bean – Ringenes Herre, Flightplan, North Country) og deres lille adopterede datter Sharon (Jodelle Ferland – den lille blege tøs som altid spiller med i diverse gyserfilm, blandt andet Kingdom Hospital). Eneste problem er Sharons tilbagevendende mareridt som betyder natlige udflugter i en søvngængers tilstand. Hun skriger altid op om et sted kaldet Silent Hill. Rose får nok af det hele og laver en søgning på nettet omkring Silent Hill, uden Chris' accept. Rose finder ud af at Silent Hill rent faktisk findes, en gammel forladt mineby, hvor ilden stadig ulmer under jordens overflade. Rose tager Sharon med sig og kører mod Silent Hill, blot for at ende i et biluheld tæt ved grænsen til den skumle by. Da Rose vågner fra sin besvimelse, er hun den eneste i bilen... En kvindelige politibetjent kommer i spil, men har svært ved at tro på Roses historie om hendes manglende datter. Ikke desto mindre, begynder der sog langsomt at ske sære ting omkring de to som mere eller mindre nu står i ingenmandsland. Levende døde skabninger vralter rundt og et fortættende mørke truer. Uverlevelseskampen er skudt i gang, for man må jo holde sig i live, hvis man vil kende sandheden om byens dystre historie og ikke mindst – hvis man vil have sin datter retur.
Silent Hill er et rimeligt resultat, i forhold til det oprindelige spil-koncept. Filmen er forholdsvis lang og holder dermed nerven meget godt. Dog er der så også eksempler på at Rose undervejs i sin søgen støder på sære begivenheder, som desværre glemmes og aldrig bliver rundet af som en helhed. Filmen starter som en gyser, ender som action. En skam, for al skummelheden svinder langsomt i kraft. Man ved aldrig rigtig hvad der skal ske som det næste, hvilket virker ganske fint på publikum. Og af samme grund, kunne man godt savne lidt mere dybtfølt skuespil, for hverken Rose eller den kvindelige betjent synes at blive skræmt af den opildnende voldsomhed, der kommer som opbygning til klimax og afslutning.
Mange sære situationer og forbindelser kommer for dagen. Blandt andet linket fra Sharon til pigen Alessa som i gamle dage blev udskreget til at være Silent Hills heks. Alessas mor (Deborah Kara Unger – White Noise, Fear X, A Love Song For Bobby Long) flakker stadig rundt i Silent Hills gader som modvægt til de forskræmte borger som søger tilflugt i byens kirke. Der er også mystiske scener at forholde sig til på blandt andet byens skole og andre lokationer. Silent Hill kommer som bysamfund under huden på en, som en by man burde holde sig langt væk fra. Men actiondelen i sidste ende, udligner den ellers klamme fornemmelse. Nogen vil kalde dette for at skyde sig selv i foden. Jeg nøjes med at kalde det synd og skam.
Man kommer dermed ikke en arvtager for “The Blair Witch Project” en pind nærmere. Filmen som med sit lille budget og nærmest dokumentariske stil, blev alletiders store gysersucces via den personlige frygt for det ukendte er stadig number one. Også her udsendtes der hele 3 fremragende computerspil, som man selv kan give sig i kast med i døgnets mørke timer, hvis man altså tør at udpensle sandheden om hvad der virkelig skete i Rusin Parr's hus i skoven...
Silent Hill rammer som erklæret gyser også ned, midt en en tid hvor merkedet bugner med spooky udgivelser. Den lander i den række som en rimelig mellemvare.
Ekstra materialet er holdt til en god times bag kameraet, som er ganske grundig og interessant.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film
