Skriv en kommentar
“Sing Sing” havde premiere på Toronto Internationale Film Festival i efteråret 2023. Sidste sommer fik den så amerikansk debut. Den fik aldrig regulær biografdistrubution herhjemme, så langt om længe kan jeg hermed præsentere filmen, der har fået streamingpremiere dags dato. Vildt at sige om en film, der skrabede tre Oscar-nomineringer til sig…
Titlen lyder munter, men sagen er en ganske anden. Sing Sing er nemlig et fængsel med rang af højsikkerhed. Her sidder fangen Divine G dømt for en forbrydelse, som han ikke har begået. Han er særdeles opsat på at bevise sin uskyld og slippe væk fra Sing Sing. For at bevare sit mentale helbred og for at gøre noget meningsfuldt under sin indsættelse, så deltager Divine G i en fangeteatergruppe, hvori Divine G fungerer som manuskriptforfatter og skuespiller iblandt teaterstykkerne, der opføres. Der er ingen tvivl om, at teatergruppen og det tilhørende sammenhold fungerer som den ønskede virkelighedsflugt. Der er dog heller ingen tvivl om, at fængselstilværelsen på Sing Sing er brutal, selvom vi ikke ser meget til den.
Hvad, man måske ikke spotter med det blotte øje, er, at filmen om Sing Sing finder sine medvirkende både blandt store skuespillere som Colman Domingo (The Color Purple, Rustin, Fear Of The Walking Dead og den kommende The Running Man), men også skuespillere, som engang var rigtige indsatte i netop Sing Sing. “Sing Sing” er i den kontekst ikke overraskende baseret på virkelige hændelser. Hvis på tænker fængselsfilm i rå stil som eksempelvis “Midnight Express” og “Murder In The First”, så rammer “Sing Sing” uden for samme skive. Det rå element er, at vi sagtens kan gennemskue rammen, men kun oplever “Idyllen”. Lidt samme skisme som holocaust-filmen “The Zone Of Interest”, hvor vi ikke har en eneste scene inde i koncentrationslejren, men kan se røg og høre skrig i baggrunden.
“Sing Sing” er et tankevækkende drama, som har træk af realtid og deraf handling, der sker lige her og nu. Når man er lullet ind på sporet, så er der også noget tunghed og tidsudtræk, der spænder ben for en fuldgod oplevelse. Filmen evner ikke at fastholde en gennemgående nerve, og denne signatur fandt desværre flere stillestående passager, der bremser udkommet. Jeg ville så gerne, at “Sing Sing” var det helstøbte produkt og en filmisk oplevelse, der brændte sig ind på nethinden. Den gør så mange gode ting i sin opstart, men den udtrætter også sit publikum. Det er svært at påstå, at filmen mangler noget. Omvendt har den også bare for meget af det, som ikke for alvor gør seeren intensivt interesseret.
