Dette er den anden filmatisering af Lene Kaaberløbs fantasy-bøger om Skammerdatteren. Fantasy og sci-fi er måske den meste udbredte genre i den danske filmindustri.Den kommer nok også altid til at stå i sammeligning med masseproduktioner og franchises såsom ”Hobitten” eller ”Harry Potter”, hvorpå Danmark nok ikke helt kan være med. Men heldigvis er Lene Kaaberløbs bøger og tidligere film blevet succesfuld nok til en ny film om pigen med de magiske heksekræfter.
Skammerdatteren fortsætter
Dina (Rebecca Emilie Sattrup) og hendes familie er på flugt fra Drakan (Mikkel Arnt). Fyrstesønnen og den ægte arving til troen, Nico ( Jakob Oftebro) gemmer sig iblandt pøblen, og skal forsøge at være en helt. Men faren lurer derude, og da Nico og Dinas bror, Davin ( Allan Hyde) bliver taget til fange, må Dina gøre alt for at befrie dem. Dette gælder også at stole på sin ukendte far, Sezuan ( Dejan Cukic), som hendes mor har advaret hende kraftigt imod. Men måske opdager Dina også at hun har sin fars evner?
Nye karakterer i universet
Filmen byder på nye karakterer og dermed også nye skuespillere. Dejan Cukic indtager her rollen som Dinas far, som besidder mørke kræfter. I modsætning til Dinas egne kræfter, hvor hun kan se, hvornår folk skammer sig, så kan Sezuan manipulere med folks realitet, og få dem til at se en anden sandhed. Men er der nu også noget galt i dette? Modsætningerne står i fin kontrast med hinanden, og derfor bliver det hele ikke sort/hvidt. Cukic gør det så godt, han nu kan, men er også blevet tildelt nogle akavede replikker. Men kemien imellem Sezuan og Dina er heldigvis god nok til at redde uheldige scener. Allan Hyde fik ikke særlig meget screentime i den første Skammerns Datter-film, men i denne har han en større rolle og træder mere i karakter. Og Jakob Oftebro er blot fascinerende at følge. Ikke mindst fordi, han er norsk, og virker til at snakke bedre dansk end hans danske kollegaer.
Sci-fi genren i Danmark
Denne genre skal vi måske lige vendes os til i Danmark. Replikkerne lyder ikke særlig overbevisende, og til tider bliver de for kikset. At høre ” Du kan ikke blive hel, når du kun er halv” er decideret pinligt. Men det visuelle er dog på plads, og man kan takket filmen for at søge væk fra Danmark for at optage på lokation. Historien er bestemt også bedre end den første film, og man kan mærke at opbygningen til den næste film er på trapperne. Men det er bestemt kemien og samspillet imellem Rebecca Emilie Sattrup og Dejan Cukic, som er det mest bemærkelsesværdige ved hele filmen.
”Skammerens Datter 2- Slangens Gave” er en fornuftig efterfølger til Skammerens Datter. Samspillet imellem Dina og hendes far er det bedste ved filmen, og Dejan Cukic er en rigtig fin tilføjelse til franchisen. Manuskriptet kunne dog have været stærkere, men heldigvis redder det stærke sammenspil og det visuelle filmen.