Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Sky Captain and the World of Tomorrow

8. marts 2005 af Flemming Winther

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Sky Captain and the World of Tomorrow billede

Sky Captain er et anderledes retro-agtigt actioneventyr som bruger et væld af special effects for at nå sit mål.

I 1930ernes New York er fanden lige pludselig løs da byen bliver angrebet af gigantiske robotter. Den emsige og eventyrlystne reporter Polly Perkins (Gwyneth Paltrow) er forinden kommet på sporet af et mystisk komplot, som afstedkommer en serie mord i videnskabskredse. Under angrebet ville Polly have mødt sit endeligt, hvis ikke Sky Captain Joe Sullivan (Jude Law) var fløjet ind med sit specialdesignede fly og havde reddet dagen. Robotterne forsvinder igen så pludseligt som de er kommet. Tilbage står Polly og Joe med et mysterium. De beslutter sig for at slå pjalterne sammen for at løse det puslespil som ligger foran dem. Joes trofaste ven, og forsker for Joes selvstændige luftarme, Dex (Giovanni Ribisi) gør en vigtig opdagelse, idet han lokaliserer det nøjagtige udgangspunkt for angrebet. Dog bliver Dex kidnappet før han kan fortælle Joe og Polly om sine opdagelser. Heldigvis kunne han efterlade et spor, som Sky Captain følger under en hæsblæsende actionrejse på tværs af jordkloden. I sidste ende venter en hemmelighed på dem som sætter hele jordkloden på randen af en afgrund af fare, som truer med at opsluge den, hvis ikke Sky Captain suser ind og redder dagen.

Denne film er førstegangsinstruktør Kerry Conrans hjertebarn og projekt gennem de sidste 10 år. Han havde en vision og kæmpede hårdt og længe for at få den realiseret. Men det lykkedes og resultatet er en storslået actionfilm med masser af kendte skuespillere og metervis af effekter. Han holder filmen i en ret vellykket tegneserieagtig stil, som mange læsere af gamle superheltecomicbooks og deslige kan nikke genkendende til. Kerry Conran måtte strække hver en dollar for at få den lavet og som resultat valgte han at skyde langt det meste af filmen foran en bluescreen og lade sit hold af special effects troldmænd indsætte alt andet end skuespillerne. Så imponerende som det i sig selv er, så sætter det også et tydeligt præg på filmen, desværre i en negativ forstand. Skuespillerne skulle reagere og spille foran og iblandt ting som ikke er der, og det kan tydeligt ses i mange scener som virker kiksede og i ubalance med det som man kan se var meningen. Resultatet er en actionfilm, hvor selve actionen er flot og prangende, men ikke rigtig virker. Man sidder ikke på kanten af stolen og man får aldrig rigtig følelsen af at hovedpersonerne er i fare. Handlingen er desværre også mangelfuld og i sidste ende er denne film lidt for nem at glemme igen. Det er synd for Conran og hans vision, som kunne have været rigtig gennemført under de rigtige forhold.

Skuespillerne er nogle af Hollywoods største i øjeblikket og det skal Conran være glad for. De fortjener ingen Oscars for deres præstationer, men de kan deres kram og det er dem der holder filmen sammen. Især skal Angelina Jolie have ros for hendes korte rolle som Franky. Soundtracket er kreeret af Ed Shearmur som har haft fingrene i mange forskellige ting efterhånden, både store som små. En erfaren herre, som jeg dog desværre ikke synes leverer varen denne gang. Musikken er standard og ikke noget der vinder priser.

Sky Captain and the World of Tomorrow er en lettere usædvanlig gang sædvanlig actionfilm, som man ser en gang og derefter krydser den af på ”Så fik jeg da set den”-listen, for derefter ikke at skænke den endnu en tanke. Desværre.
Ekstramaterialet fylder en hel DVD for sig, og er en ret gennemført og flot fortælling om filmens tilblivelse fra vision, til koncept, til endelig film. Det består af 2 lange kapitler om filmen fra start til slut, hvor folkene bag filmen har hovedsædet, især computerfolkene. Der er et spor som fører seeren bag om det artistiske aspekt ved filmen og de beslutninger der blev taget i den forbindelse. Desuden kan man se en Gag Reel og ekstrascener, men ingen af de to er særlig lange og bemærkelsesværdige. Endelig er der det sædvanlige kommentatorspor, fakta om film og crew, og en kort 6-minutters kortfilm, som var Conrans første udkast til filmen.

Alt i alt får ekstramaterialet 4 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Scanbox.

Titel: Sky Captain and the World of Tomorrow
Original Titel: Sky Captain and the World of Tomorrow
Premieredato: 28. marts 2005
Instruktør: Kerry Conran
Skuespillere: Jude Law, Gwyneth Paltrow, Giovanni Ribisi, Angelina Jolie, Trevor Baxter, Julian Curry, Peter Law
Spilletid: 102 min.
Selskab: Filmauro S.R.L., Brooklyn Films II, 2004
Genre: Adventure
Link: http://www.skycaptain.com/





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...