Skriv en kommentar
Et tosset actionbrag.
Hvad skal man sige om Skyscraper andet end at man får præcis hvad man går ind til. Et stort tosset actionbrag fyldt med seje chicks og muskuløse mænd, og en historie, der er ligeså dum som den lyder. Dwayne ”The Rock” Johnson spiller vores ex-special force soldat, Will Sawyer, som nu er blevet sikkerhedskonsulent for Zhao Long Ji, der har bygget verdens højeste bygning placeret i Hong Kong. Will Sawyer har i perioden hvor han skal tjekke højhusets sikkerhed taget sin familie med og de får æren af at være de første der får lov til at bo i en af bygningens lejligheder. Men Zhao Long Ji har magtfulde fjender, og skæbnen vil have det, at imens Will Sawyer er ude for at tjekke sikkerheden i en kontrolbygning uden for bygningen, sætter den onde Kores Botha (spillet af Roland Møller) sin plan i gang og indhyller det majestætiske højhus i flammer. Nu er det op til Will Sawyer at redde sin familie, stoppe branden og sætte alle skurkene på plads.
Alle elsker Dwayne Johnson.
Skyscraper kunne ligeså godt have heddet Alle elsker Dwayne Johnson: The Movie. Antallet af mennesker der med et forelsket blik i øjnene kigger efter Dwayne Johnson og tænker ”Wow, that guy…”, imens han svinger med sine store muskler og konstant har moralen i orden, er næsten kvalmende. Og sådanne slags actionfilm kan sagtens fungere. Dwayne Johnson har bevist før, at han er overraskende god til at spille good guy-actionhelt, men hvis det bliver overgjort som her, virker det bare som en parodi. Dette skal dog ikke møntes på Dwayne Johnson, men i den grad på alt andet. Hele opsætningen, instruktionen, historien og dens gabende plothuller stoppet til med dårlige skuespilpræstationer, er nemlig ikke noget der lige frem hjælper den gode Dwayne. Især ét plothul kan man ikke se bort fra, nemlig hvordan de overhovedet kan overleve varmen og røgen fra det flammehav de befinder sig i det meste af filmen. Vi får tidligere i filmen etableret at helikoptere ikke kan flyve op på siden af tårnet pga. den høje varme, så hvordan kan mennesker klare at gå rundt inde i et kæmpe, brændende tårn klods op og ned af meterhøje flammer kun med lidt sved på panden? – nej, det er simpelthen for dumt.
En gyser hvis du er højdeskræk!
Nogle fede ting er der dog ved Skyscraper. At vores hovedperson har en benprotese er faktisk en sjov idé, og de bruger benprotesen på fantasifulde måder igennem hele filmen. En god actionsekvens i slutningen af filmen der involverer en masse spejle er også smart lavet og godt tænkt (selvom det ikke er første gang netop denne idé bliver brugt på film). Filmen har også et gennemløbende tema om, at man kan bruge gaffatape til alt, hvilket er så mærkeligt at se i en stor Hollywood Blockbuster, at det faktisk bliver lidt underholdende. Hvem end der producerer gaffatape må have smidt et par sponsorpenge efter produktionsselskabet. Til sidst bruger filmen dens høje lokation rigtig godt – Skyscraper er en gyser hvis du er højdeskræk! Men det retter desværre ikke helt op på, at Skyscraper langt fra er et mesterværk. Dårligt skuespil fra skurkene (især Noah Taylor, Roland Møller og Hannah Quinlivan er næsten uudholdelige), tåkrummende one-liners og plothuller man bare ikke kan se igennem. Der er intet galt med popkornsgnaskende actionbrag, men de skal nu helst give bare en lille smule mening. Og i en verden hvor Die Hard (som Skyscraper trækker tydelig inspiration fra) allerede eksisterer, jamen hvad skal vi så med en film som Skyscraper?
