Skriv en kommentar
I smagen af rust og ben fortæller Jacques Audiard et intenst drama om noget så trivielt som kærligheden. Men lad det ikke afskrække – filmen er et lille mesterværk.
To skæbner flettes sammen i Smagen af rust og ben.
Ali bliver alene med sin lille søn Sam, og flytter til Sydfrankrig for at bo hos sin søster. Her får han job som udsmider og sikkerhedsvagt, og forsøger at få det hele til at hænge sammen.
En dag møder han den smukke Stéphanie på en natklub, og selv om bekendtskabet er kort, kontakter hun ham da hun kommer ud for en voldsom ulykke. Stéphanie træner spækhuggere, og under et angreb kommer hun til skade og får amputeret begge ben under knæet.
Sammen finder de to langsomt ind til noget der minder om kærlighed og venskab, selv om vejen dertil er fuld af bump og farlige sving.
Marion Cotillard har efterhånden fået skabt sig en international karriere efter hendes fantastiske præstation som Edith Piaf i La Vie en Rose i 2007. I Smagen af rust og ben er rollen mere jordnær i den forstand, at vi kommer helt tæt på to mennesker og deres indbyrdes forhold. Cotillard spiller Stéphanie med en flot fordeling af sårbarhed og styrke, og hun har fremragende kemi med Mathias Schoenaerts, der spiller den hårde Ali, der er vældigt god til at slås og som egentlig ikke helt har styr på det der med at være far. Sammen er de to umiddelbart et umage par, men på en eller anden forunderlig vis, passer skårene i deres liv sammen til noget komplet.
I 2011 strømmede folk i biografen for at se De Urørlige. Her havde vi også at gøre med et menneske med handicap og en gadedreng, der udvikler sig sammen. Men hvor den film lystigt fandt ting i den store pose med klicheer, så skal Smagen af rust og ben i den grad roses for at holde benene på jorden og nænsomt skubbe publikum frem mod forløsning.
Filmen er instrueret af Jacques Audiard, der stod bag den meget roste Profeten fra 2009, der blandt andet vandt en Oscar. Han formår i den grad at fortælle em historie i et tempo, der selv om det går langsomt, aldrig føles sløvt. Smagen af rust og ben er ikke blot en intellektuel fortælling om ødelagte skæbner og kærlighed – filmen handler i høj grad om fysisk begær og selvrealisering derigennem. Det er en meget nærværende film, der svinger mellem genrer – fra socialreallisme til drama kommer vi godt rundt i registrene, og filmen fremstår helstøbt også i kraft af et meget moderne soundtrack hvor især Bon Iver fylder godt.
Smagen af rust og ben er slet og ret en god film. Den er bare enkel og smuk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment .
Der er intet ekstramateriale på udgivelsen.
