Skriv en kommentar
Tilbage i 2022 fik gyserfilmen ”Smile” stor succes grundet dens originalitet og creepy smilende ansigter. Nu kommer efterfølgeren om de ”smittende” ansigter, som fører til ens død – medmindre man er klar til at gøre det utilgivelige.
Skye Riley (Naomi Scott) er en stor popstjerne, som forsøger at gøre et comeback efter et tragisk biluheld. Hun kæmper dog stadig med et pillemisbrug, og efter et besøg til sin pusher får hun endnu flere traumer under huden. Nu skal Skye forsøge at skelne imellem realitet og det overnaturlige, hvor presset om at gennemføre en kæmpe turné også lurer.
Konceptet i ”Smile” er meget fint og originalt, og kan også spores ind til vores psykiske tilværelse. Derfor gør det filmens element endnu mere uhyggeligt. Dog er konceptet allerede blevet undersøgt i den første film, og derfor var der ikke brug for en efterfølger. Man kan nemlig hurtig regne ud, hvad der kommer til at ske, uden overhovedet at færdiggøre filmen. Derfor virker en efterfølger udelukkende som et forsøg på at undersøge nye veje i det overnaturlige, men det kommer blot til at fremstå som en kopi af den første film – blot med en ny hovedkarakter.
Naomi Scott er nok bedre kendt som Jasmin i Disney live-action version af ”Aladdin” og hun gør det også udmærke som den problematiske popstjerne, som både kæmper imod de indre og ydre dæmoner. Scott kan dog ikke redde filmen i at virke meget uinteressant og ligegyldig, da det originale koncept kun holder til en enkelt gang, hvor man kender til filmens udvikling og skæbne.
Der er nogle gode og effektive jumpscares, hvilket filmens selvfølgelig skal have ros for, men det er også på et meget tyndt grundlag, da historien aldrig bliver spændende. Det er ærgerligt, at der overhovedet er behov for alle de jumpscares, da konceptet er uhyggeligt i forvejen, og at der sagtens kunne have gjort mere ved den psykologiske gys i stedet for hele det overnaturligvis aspekt.
”Smile 2” er en kedelig og intetsigende efterfølger til den succesfulde etter. Naomi Scott gør alt, hvad hun kan for at fremstå skræmt og traumatiseret, men hun kan desværre ikke redde filmens overordnet kvalitet og relevans. Filmens sjæl og originalitet ligger i den første film, og derfor er en efterfølger slet ikke nødvendigt – som publikum kender vi nemlig godt det grusomme udfald.
