Skriv en kommentar
Lasse er 29 år, og det er ikke meget kontakt, han har til sin familie. Da lillebroren skal konfirmeres, hanker Lasse dog op i sig selv og deltager ved festlighederne. Lasse er ganske ukomfortabel ved atter at være sammen med sit kød og blod, men det er ingenting i forhold til, hvad der siden tilgår. Lasse og lillebror Vincents forældre dør på en ferietur til Norge, hvor Vincent egentlig var inviteret med. Tilbage står to brødre, som dårligt kender hinanden, og en ulmende hemmelighed truer med at blive afsløret.
Sønnike er et ganske interessant drama, der piller ved en families titler og roller. Morten Agerholm (Familier Som Vores, Hooligan) er Lasse, der er en dygtig mekaniker og stærk, når det handler om at lade næverne tale. Bertram Bisgaard (Skyggen I Mit Øje, Skyldig) er den mere splejsede lillebror Vincent, der higer efter en rollemodel, da ulykken indtræffer. Sammen udgør de et stærkt makkerpar til at skildre et bånd, der er der på papiret, men som først skal til at etableres.
Jesper Quistgaarden har fanget ånden i relationsarbejdet, men man kunne have håbet på, at produktet havde været langt mere rørende. Skismet med at miste og modtage er før set langt stærkere portrætteret, også på dansk film. Periodevis halter dialogen og rationaliteten i karakterernes fremdrift. Lad mig også sige, at scenerne med slåskamp og øretæver er temmelig banale og præget af hensynsfuldhed for de involverede skuespillere. Det bliver noget utroværdigt desværre.
Det betyder også, at Sønnike sætter sig mellem to stole. Når kun dele af resultatet fungerer, så fungerer tingene ikke som en helhed. Tematikken er væsentlig og vigtig, men man er hverken rystet, bevæget eller underholdt nok til at den rigtig sætter sig i sindet. En skam, for her var ellers rigeligt med potentiale til at blive dansk films helt store talk of the town i år.
