Skriv en kommentar
Soft Cell sprang for alvor i 1980 med den selvfinancerede Mutant Moments, og det varede ikke længe før de store bed på, nemlig plade- selskabet Some Bizarre Records, og gruppen fik hurtigt markeret sig med et par fremragende albums, og står stadig som en af hjørnestene i genren, med store referencer til 60´ernes Supremes med flere. I 1981 udkom singlen Tainted Love og den slog sig på toppen og blev den mest sælgende single i england det år.
Soft Cell står med frontsangeren, den bøssede Marc Almond, som gruppens image, og en David Ball, som baggrundsdjævel med sin synthesizer og et tilsyneladende stilfærdigt ydre.
DVD indeholder 3 sprog til undetekster (minus dansk) og ellers ingen ekstramateriale, men 13 numre fra deres katalog.
1. Entertain Me: Et varietycirkus nummer af absurditeter med en valkyriehed Almond ved roret.
2. Bedsitter: Urkomisk videosekvenser, der trods 80ernes tøvende håndtering af dette medie, sigter endnu lavere, med den rene amatøroptagelse.
3. Frustration: Her er der virkelig eksperimenteret og det klær gruppen, men budskabet står underligt vaklende med en David Ball der klipper hæk og slår græs.
4. Torch: Det fantastiske nummer bliver igen skruet sammen med en sminket Marc Almond, der overspiller sig selv.
5. Seedy Films. Amatøroptagelserne fortsætter.
6. Secret Life. Et nummer der ikke overvælder, der kunne man med fordel have lagt It´s A Mugs Game, et kakofonisk jazznummer med stor atmosfære.
7. Tainted Love: Det fremragende og deres største hit til dato, i en passolini look-a-like forestilling af ligegyldigheder.
8. Youth: Deres bedste video, hvor nye teknikker tages i brug, og en mere afdæmpet Marc Almond, hvilket klart klæder gruppen.
9. Memorabilia: Videorne begynder at skrue deres egen historie sammen, og denne understøtter nummeret ganske glimrende, tiden taget i betragtning.
10. En lille besynderlig intro til Sex Dwarf, der så ligeså besynderligt er det sidste nummer, og ikke følger efter denne.
11. What: Her tages pop-art kunstneren Roy Licgtenstein i ed, som baggrunds kulisse. Men endnu engang en lettere indigneret og overspillet Almond, som endnu ikke behersker mimespillet til fulde.
12. Say Hello Wave Goodbye: David Ball nu mere fremtrædende i denne ellers ganske fantasiløse sekvens.
13. Sex Dwarf. Dette kulthit afslutter dvd´en, men skuffende er den kun baggrundslyd for creditlisten/rulleteksterne!
Videoerne klæder bestemt ikke gruppen, som kun får for den fremragende lyd, deres visuelle evner, rakte ikke langt, som det nu var ofte i de glade 80´er. Der mangler numre som It´s A Mugs Game og hvorfor fandt Where the Heart Is heller ikke sin plads på dvd´en. En lille artikel omkring gruppen burde der også have været plads til. Så undlad denne dvd, og køb pladerne istedet. De holder.
DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark.
