Skriv en kommentar
I starten af filmen ser vi de fire drenge med den 12-årige Ali som leder - på en undergrundsparkeringsplads i Teheran, hvor de målbevidst trækker presenninger af bilerne for at finde den dyreste og skrue fire hjul af som et bestillingsarbejde, hvilket mislykkes.
De tre børn er fra Iran og den fjerde en flygtet afghaner.
Men Ali lader sig ikke slå ud, og vi følger ham i gadernes skumle afkroge i fuld fart på flere penge, og han får gennem en mafiaboss en oplysning om, at der under en kirke ligger en stor og betydelig skat, som kan redde deres økonomiske liv og fremtid, og moderen kan få den nødvendige medicin på det psykiatriske hospital. Faderen er død. Men skatten ligger tæt ved en skole – kaldet ”Solens Skole”, som er en slags NGO-skole, hvor de er nødt til at melde sig ind og følge undervisningen, hvor en Messi trøje også er højeste mode. Det er vejen via skolens undergrundstunnelgang, de kan komme til kirkejorden.
Ali er den perfekte leder, og får god hjælp af en lærer, som accepterer, at han nogle gange er ved at falde i søvn i klassen, hvor andre må op til tavlen og fremsige dagens skolelektie. Det er også Ali, der skal lære en lærer, hvordan man nikker en skalle, så det ikke kan høres eller ses, men mærkes!!
Vi er med i dybet og den store tunnelgravning gennem mudder og vand – og et kæmpe arbejde med lydløst at bruge skovle og hakker – finde skatten. Det er som at være med i en fangerflugt fra et fængsel. For at realisere virkeligheden i filmens ondskab hører vi ved skoleindmeldelsen om de fire børns fædre:
!. Han er død. 2. Han er væk. 3. Fars erhverv? 4. Min far er i fængsel.
Jeg synes gravearbejdet efter skatten under skolen fylder alt for meget, og mangler flere oplysninger om deres baggrunde, men det er prisværdigt, at den iranske filminstruktør Majid Majidi i begyndelsen af filmen har tilegnet den til de 152 millioner, der har ulovligt børnearbejde på verdensplan – så derfor mere fokus på det emne, og håb om, at vi så lader være med at købe de dyre sportssko, der er syet af børn i Østen. Og en af filmens mere menneskelige scener er, da den afghanske drengs søster, Zahra, i metroen, bliver anholdt for at sælge nipsgenstande – og den solidaritet, det sætter sig i bande drengene. Og da den afghanske dreng er ved at dumpe til en matematikprøve siger læreren, at han finder en lærer i Isfahan, hvor han kan bestå. Hjælpe de små.
Det er op til seeren selv at se, hvad der sker med jagten og den fundne skat – og hvilken virkning. Ali spilles energisk af Roohollah Zamani – og filmen fik en stor pris ved den internationale filmfestival i Venedig – og Majidis film fra 1998 ”Children of Heaven” var den første iranske film, der blev nomineret til en Oscar som bedste fremmede film, hvor den tabte til den italienske perle: ”Det søde liv”.
Men Solens børn virker alt for sort/hvid i et land fyldt med farver.
