Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Han (Alden Ehrenreich) vokser op på de hårde gader på planeten Corellia, som er styret med hård hånd af Mor Proxima (Linda Hunt), en gangsterinde som udnytter de hjemløse børn og tilbyder logi i bytte for kriminelle aktiviteter. Han og hans kæreste, Qi’ra (Emilia Clarke), drømmer om at komme væk, så de kan se galaksen sammen, men de drømme bliver knust, da de bliver separeret under deres flugt, og Qi’ra bliver efterladt. Han dedikerer sit liv til at vende tilbage til Corellia og blive genforenet med Qi’ra. Det bliver en rejse, som fører ham gennem Imperiets militære rangorden og i sidste ende til en forbryderorganisation ledet af Tobias Beckett (Woody Harrelson). Tobias har et kæmpe kup for øje, men han bliver nødt til at dele udbyttet med den farlige Dryden Vos (Paul Bettany), en af lederne i et voldsomt forbrydersyndikat ved navn Røde Morgen. Men planen går helt gal, hvilket betyder, at holdet skal tage en mission til krydderminerne ved Kessel for at stjæle en farlig, men begæret, substans, som forhåbentlig vil tilfredsstille Vos.
Faren ved en film som ”Solo”, eller nogen af de andre planlagt film i Star Wars-universet, er fristelsen ved simpelthen bare at hive en slags checkliste frem, så man er sikker på, at hovedpersonen når frem til den karakter, som vi alle elsker. At hver scene blot er en skråsikker vej hen til det, man allerede kender. For Han Solo betyder det, at han skal møde Chewbacca, han skal vinde Tusindårsfalken fra Lando, han skal udføre Kessel-løbet under 12 parsecs, han skal i konflikt med Jabba the Hut, og han skal sørge for, at han lander midt i kantinen på Mos Eisley i det øjeblik hvor rulleteksterne ankommer. Dette gør ”Solo” til en vis grad, men ikke så meget at det ødelægger enhver udvikling af karakteren, selv hvis mange skulle mene, at de ved, hvem Han Solo er. Instruktøren Ron Howard, og manuskriptforfatterne Jonathan og Lawrence Kasdan, har valgt at tage en mere besværlig vej ved at bearbejde karakteren omkring et par nødvendige checklistepunkter, men finder så hans menneskelighed gennem nye eventyr, som forbinder med nogle af de punkter, jeg nævnte for få linjer siden.
Så ”Solo” føles genkendelig, men også på en måde ny. Den nye historie bygger fundamentet for den karakter, som en dag vil vende Tusindårsfalken om og hjælpe Luke Skywalker med at ødelægge Dødsstjernen. Det er måske den vigtigste komponent, den essentielle formning af karakteren som er med til at skabe den komplekse antihelt, som udvikler sig fra at være en smugler og en skurk til at være et nøgleelement i Rebel Alliancen. Intet af det bliver dog direkte nævnt i ”Solo”, men det bliver sandelig antydet i konteksten af karakterens evolution og især i hans handlinger i den tredje halvdel af filmen. Alden Ehrenreich formår at fange Han Solos hjerte med entusiasme og stabilitet. Han hverken lyder som eller ligner Harrison Ford, men figuren er der, uden tvivl. Donald Glover gør mere eller mindre det samme for Lando, bare bedre. Begge skuespillere formår at balancere de lettere sider af deres personligheder og de mere intensive dele, som definerer dem.
”Solo” er en sjov, underholdende film. Den er også velproduceret fra ende til anden (selvom den er ufattelig mørk at se på, som om den er blevet undereksponeret), og det at filmen var plaget af problemer bag kulisserne er ikke til at se (ikke så meget, i hvert fald). Jeg kan godt se, at der kunne dukke en fortsættelse op – hvorimod en film som ”Rogue One” sluttede lige præcis, hvor den skulle. Heldigvis.
Der er rigelig med plads til at fortsætte med Hans historie, før han mødte Luke og Obi-Wan på Tattooine, og filmens overraskende udvikling hen mod slutningen trygler om mere udforskning af filmskaberne, enten i en ”Solo 2” eller i anden Star Wars Story-film. Det føles rigtigt, at Disney giver os for meget ”Star Wars” for tiden og at det føles som en kæmpe pengemaskine, der skal stille sin tørst, og der er ingen tvivl om, at ”The Last Jedi” formåede at dele fanbasen i to lejre, men ”Solos” slutresultat burde naturligvis bedømmes for sig selv. Det er en film, som hverken tilfredsstiller eller skuffer, den er blot en del af et større univers, på trods af at den er bedre, end man kunne frygte.
4K og Blu-Ray: Disney har en tendens til ikke at være på frontlinjen med hverken deres 4K- eller Blu-Ray-udgivelser. ”Solo” er her ikke en undtagelse. Begge formater imponerer slet ikke. Filmen i begge formater er alt, alt for mørk og jeg måtte skrue op for lyset på skærmen for at undgå at skule hele filmen igennem. Hvad der er gået galt, det ved jeg ikke, men det er sikkert et kunstnerisk valg, der er blevet taget, som desværre fejler noget så grusomt i dette tilfælde. Lydsiden fejler dog ikke.
Ekstramateriale: 4 stjerner for dette.
”Solo: The Director & Cast Roundtable” (22 min.).
“Kasdan on Kasdan” (8 min.). Manuskriptforfatterne snakker om filmen.
”Remaking the Millennium Falcon” (6 min.).
“Escape from Corellia” (10 min.).
”The Train Heist” (15 min.).
”Team Chewie” (7 min.).
“Becoming a Droid: L3-37” (5 min.).
“Scoundrels, Droids, Creatures and Cards: Welcome to Fort Ypso” (8 min.).
“Into the Maelstrom: The Kessel Run” (9 min.).
“Deleted Scenes” (16 min.).
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.
