Skriv en kommentar
”Jeg er ikke herfra. Det kan man godt se, hvis man kigger nøje efter. Tiden er ved at rinde ud. Jeg forsvinder snart. Det er tarveligt at give op, men jeg orker ikke at kæmpe længere. Arbejde. Tjene penge. Dem skal man bruge til at kunne købe ting for – til at dulme følelsesløsheden fordi man arbejder. Fordi man venter. ”
Med disse ord begynder den svenske film Something Must Break (Nånting måste gå sönder). Ordene kommer fra den androgyne, 20-årige Sebastian, som drømmer om den store kærlighed og inde i sit hoved digter med både poetisk, melankolsk og deprimerende stemme. Efter flere kiksede forsøg på tilnærmelser, møder han den jævnaldrende Andreas i en park i Stockholm. Som vel og mærke står og kaster op(!). De indleder en affære selvom Andreas har lidt svært med tanken om at være kæreste med en mand. Samtidigt vokser Sebastians feministiske side i form at den selvsikre kvinde, Ellie, inde i hans krop.
I begyndelsen af Something Must Break er man grænseløst forvirret over, at Sebastian hedder Sebastian, og Sebastian ligner en kvinde. Men tingene falder på plads når han indleder sin affære med Andreas. Pludselig er jeg ikke i tvivl længere, men noget andet kan man sige om Sebastian. For herefter tager tingene fart og Sebastian bliver pludselig ombejlet i de homoseksuelle kredse. Men er det ikke kærligheden med Andreas som står stærkest? Og er jeg en mand eller en kvinde?
Something Must Break er først og fremmest en ungdomsfilm om at finde sin seksualitet, om at frigøre sig seksuelt og at blive accepteret i samfundet for den man nu engang er. Derefter er den en poetisk og kunstnerisk film som kunne ligne noget af Terrence Malick (The Tree of Life, 2011).
Den svenske instruktør Ester Martin Bergsmark fortæller selv i et interview: ”I wanted to tell a love story I could believe in. So I wanted to make a chemistry driven story, not a plot driven story.” Og den kemidrevne historie kan mærkes på filmens poetiske og melankolske stil, så slår den egentlige historiefortællende struktur til side.
Filmen fokuserer på skildringen af Sebastian og hans kamp for at blive sig selv, fremfor at fortælle historien om Sebastian. Det kommer sommetider til kort, når man mangler svar på hændelser, men det er filmens stil, og selvom jeg personligt synes det bliver en smule udkørt, vil andre sikkert elske den for det.
Filmen holder ikke engang med det eksplicitte. Poetisk følger filmen de nøgne drengekroppe, en mandig trekant og sælsom udforskning af kroppen. Filmens største visuelle overraskelse ligger til sidst, hvor den i nogle æstetisk flotte kameraindstillinger blandt andet dvæler ved et ”golden-shower”. Sebastian har filmen igennem været en fascineret beskuer af drenge som tisser, så det kommer måske ikke som overraskelse i sidste ende.
Filmen undgår heller ikke nogle kæmpe klichéfyldte floskel. Specielt første billede, hvor en Sebastian stikker sig på en torn, kunne man godt have været foruden. Something Must Break er som et stillistisk projekt vellykket, men langt fra så nærværende og velfortalt som for eksempel Adèles liv (2013).
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
