Genindspilning af en af 80'ernes største gyser-succes'er. Og jeg som troede at det var sket med Fredag d. 13., eller den kommende Nightmare On Elm Street? Nej, nu er Sorority Row også genindspillet og det er altså den der på coveret går under kult-gyser fra dengang. Nu har jeg ikke set den første film, men bedømt på Sorority Row (2009), så er der to ting på tale. Enten var den første film ikke fantastisk, kult eller succes – eller også er remake'en gået helt galt.
Kort fortalt handler det om 5 college-piger, som planlægger en spøg. Det går helt galt og ender med et drab. Liget på den dræbte gemmes af vejen, og de 5 piger beslutter sig for at indgå en pagt, hvor episoden og den tragiske udgang hemmeligholdes. Dog har der været vidne på tragedien, og snart er pigernes liv i fare. Straffen skal falde for deres ugerning.
Hele filmen kredser så om at finde frem til, hvem der kender pigernes hemmelighed og hvem det er der myrder løs. Klassisk opskrift og man fristes til at sige – I Know What You Did Last Summer – om igen. Selvom de 5 piger er meget forskellige, så er de alle nogle egoistiske hystader, så sympati for dem får man aldrig. Måske er det heller ikke meningen – det har jo som sådan forbrudt sig mod loven. Men det gør også at man er komplet ligeglad med hvem af dem eller hvor mange der bliver slået ihjel. Samtidig er filmen en stor genre-kliché. Man kan næsten sætte sit stop-ur med 10 minutters interval, så når uret bipper, så skal der myrdes en skrigende pige. Selvfølgelig skal de først lige lokkes i enrum og åbne knirkende døre og den slags og så ellers slash'es på bizarre måder. Dialogen er stiv og berammende. Selv good old Carrie Fisher (Prinsesse Leia i Star Wars) har fået en birolle som college-inspektør og hun får tildelt replikker som ”Come To Mama” mens hun vader rundt med en shot-gun fully loaded.
Gyser? Nej, gennemført latterlig komedie-præget spænding, kan man vel nærmere kalde det. Sorority Row kan jeg ikke rigtig finde nogle skønhedspletter ved, og får derfor umanerligt svært ved at anbefale den til nogen.
Efter 97 minutter er ballet ovre, og desværre med et lille twist som kunne lægge op til en fortsættelse. I så fald behøver jeg ikke se en eventuel 2'er.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.