Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
80’erne er en æra for film, som altid vil stå mit hjerte meget nær. Mange mennesker kritiserer 80’erne for deres overflod af film og musik, men der var en vis skruppelløshed over årtiet alligevel. Man opfandt i slut 70’erne og igennem 80’erne utallige måder at lave effektarbejde på, og kombineret med den rigtige fortælling samt en skruppelløs fortælleteknik, blev resultatet altid enestående. ”Splinter” er kun et par år gammel, men instruktøren Toby Wilkins må have det nogenlunde som jeg. Dette er en hensynsløs monsterfilm stort set blottet for CGI, og opbygget præcis som en 80’er film. Effektarbejdet er fremragende, idéerne talrige og selve fortællingen enormt underholdende. Med et meget lille persongalleri, og et monster der overtager alle kroppe eller kropsdele den rør ved, har vi en intens lille gyser på vores hænder.
Alt er dog ikke perfekt i filmen. Det er jo næppe et realistisk præmis, den sætter op, men flere af situationerne er meget utroværdige. At køle sin krop ned for at undgå, at monsteret kan se en, er f.eks. noget ethvert rationelt tænkende væsen aldrig ville gøre, men når situationen alligevel udvikler sig interessant, så godkender man det som acceptabel underholdning. Lignende situationer opstår fra tid til anden, og det er nok disse, der kaster flest seere af undervejs. Det hjælper heller ikke, at Wilkins er en tand for glad for shaky cam, men det er altsammen blot detaljer i en velfungerende gyser fyldt til randen med blod og tempo.
Skuespillet ender typisk i den overspillende ende i filmen. Det er skam troværdigt nok, og indenfor genren er der bestemt set værre, men som altid træder elementer som disse i baggrunden for selve fortællingen. Man afventer konstant den næste intense scene, og med en portion selvironi, får man skam også masser af slagsen. ”Splinter” er i mine øjne en af de bedste monster film i dette årtusinde, men konkurrencen er bestemt heller ikke særlig hård, så det kan være misvisende at opstille det på den måde. Er man til blodige og tempofyldte gysere, går man bestemt ikke galt i byen med ”Splinter”. Er man derimod typisk ikke til genren, vil filmen næppe være den, der omvender en. Prøv ”Tremors” først.
Ekstramateriale – 4/6
En række feaurettes kigger på en masse ting bag kameraet, og selvom der aldrig bliver gået i dybden (hovedsageligt pga. den korte spilletid), så er det ganske underholdende. Derudover er der en række trailers på udgivelsen.
Another World Entertainment.
