Skriv en kommentar
Filmen Spotlight fortæller historien om Boston Globes Pulitzer-prisvindende gruppe Spotlight, der i virkelighedens verden i 2002 chokerede verden ved at afsløre systematisk mørklægning af omfattende misbrugssager indenfor den Katolske Kirke. Vi følger redaktionen, fra den nyudnævnte redaktør Marty Baron (Liev Schreiber) på sin første arbejdsdag beslutter at forfølge en lille notits om en lokal præst, der er under anklage for overgreb. Baron sætter avisens Spotlight-gruppe på sagen og med intensivt dybdeborende journalistisk arbejde, graver de sig dybere ned i den betændte sag og får langsomt en grum historie frem i lyset.
Der er gjort et kæmpe benarbejde fra skuespillernes side for at sætte sig ind i de personer, de spiller fra virkelighedens Spotlight. Det har båret frugt og giver nogle gennemførte karakterer, der fremstår ægte på det store lærred. Gruppens arbejdshest Mike Rezendes (Mark Ruffalo) kaster sig med næsten manisk energi, og stædighed som en buldog, over sagen. Med en mine af urokkelig beslutsomhed følger vi ham under interview med både advokater og ofre, imens han bider sig ihærdigt fast. Gruppens eneste kvinde, Sacha Pfeiffer (Rachel Adams), viser sjælden indlevelse i sagen, og vi følger hendes ligeså urokkelig beslutsomhed, når hun, på trods af den modstand der møder dem, retter ryggen og banker på endnu en dør, i håb om at der bag den gemmer sig en, der vil tale med en journalist. Både Mark Ruffalo og Rachel Adams er velfortjent nomineret til en oscar for bedste henholdsvis mandlige og kvindelige birolle.
Spotlight er desuden oscarnomineret for bedste film, bedste instruktion, bedste klipning, bedste originale manuskript og formår at vise detaljerne ved et imponerende stykke dybdeborende journalistisk arbejde, med stor respekt for selve processen og den ihærdighed der skal til for at grave en sandhed frem, som mange ønsker forbliver skjult.
Filmen gør brug af stærke følelsesmæssige virkemidler, som f.eks. i slutningen, hvor vi gennem en dør på et advokatkontor ser tre små lyshårede børn, der sidder og tegner ved et bord. De oser af uskyldighed, og vi får samtidigt leveret en replik, der fortæller os, at de er ofre for nye overgreb begået for to uger siden. Man får derfor nemt et indtryk af, at overgrebene stadig foregår i samme stil, uden at det dog på noget tidspunkt bliver sagt direkte. At sagen kom frem har dog sendt chokbølger gennem verden, der har medvirket til, at den Katolske Kirke siden har ændret praksis.
Det er berettiget, at give de ansvarlige huk for skandalen, men modsat en film som f.eks. Philomena, der også i den grad giver huk til kirken, men samtidigt viser troen som det der i sidste ende sætter hovedpersonen Philomena fri, holder Spotlight sig til at give huk. Men også medierne og byen Boston bliver kritiseret. Dels har overgrebene været så omfattende at andre må have kendt til dem, og dels har avisen Globe mange år tidligere fået tilsendt oplysninger om sagerne, men valgt at ignorere dem.
Det er en tung fortælling om et alvorligt emne, så er man på jagt efter en feel-good-film, bør man holde sig langt væk. Der er intet feel-good over Spotlight, som er en grum fortælling. Men der er masser af godt skuespil, en god historieopbygning og en følelse af respekt for grundigt journalistisk arbejde, som i dag er en sjældenhed.
Som forklaring står cølibatet for skud, og filmen har en tidligere præst, nu ’afhopper’ og psykiatrisk ekspert, der gennem telefonopkald udtaler at: ”6% af alle præster er pædofile” og hævder at grunden til det er, at ”cølibatskravet skaber seksuelt psykoasocial adfærd og præster med mentalitet som 12-årige” . Grunden skal ifølge eksperten være, at præsterne ikke kan modstå en seksuel trang og derfor er nødsaget til at udøve den ved tvang på andre. Men filmen overser derved et vigtigt aspekt, og argumentationen har en mangel, som gør at filmen, ligesom mange før den der har behandlet emnet, begår en fejl. Nemlig at overgreb og voldtægt beskrives som en seksuel akt. Dette er fundamentalt forkert, da overgreb sjældent har med det seksuelle at gøre, men oftest handler om magt. Rovdyr som disse overgrebsmænd vil søge mod stillinger der giver magt, som f.eks. ledere af ungdomsgrupper, indenfor politi, indenfor militær og som her, som katolske præster. Hvad man kan gøre for at forhindre overgrebsmænd i at få adgang til magtpositioner, der giver nem adgang til mulige ofre, diskuteres ikke og forbliver derfor et ubehandlet emne.
Gennem tiden har også andre magtfulde institutioner forsøgt at dæmme op for lignende skandaler, bl.a. indenfor det amerikanske militær, og det gør ondt at se, at der heller ikke her åbnes op for en diskussion af hvordan man undgår at det sker i fremtiden, men forfalder til at pege fingre af cølibatet.
Filmisk er det dog en god fortælling, med god fremdrift og udvikling i plottet, og man må stå tilbage med stor respekt for de reportere, der i virkelighedens verden ihærdigt gravede sagen frem og hjalp til at kaste lys over en ubeskriveligt tragisk skandale, som har ødelagt en stribe af liv og ikke bør ties ihjel.
