Hvis man får en pistol i hånden som barn, ender man som lovløs gangster med kun én ting på hjernen: At få verdensherredømmet på narkotikamarkedet. Det er en mission, der kræver sine ofre. Drab er hverdagskost for Beans og hans gang.
Desværre havner Beans i hotel "det stive gardin", hvor han får nye venner og forsøger at styre sin narko-verden indefra. Via telefonopkald, venners venner og ukuelighed – arbejder Beans sig tilbage i branchen. Sammen med D-Nice, Baby Boy og P-Nut ser det snart ud som om det ikke er en sag at komme tilbage på pinden og hustle. Det er dog svært at komme til tops i en verden, hvor motivationen er styret af hvem der kan narre hvem og grådighed udover alle grænser.
Vi har at gøre med det typiske sorte forstadsdrama i stil med New Jack City eller Boys'N'Hood, dog i en langt ringere udgave. I løbet af de første 30 minutter bliver man præsenteret for over 10 forskellige homeboys, der alle har specielle øgenavne. Det er en umulig opgave at huske hvem der er hvem og hvad deres funktion er. Hele historien forvirres godt og grundigt af det virvar af floskler, bandeord og klicheer som der bruges undervejs. Det er især "N"-ordet, der ikke lægges skjul på. Det er blot et blandt mange.
State Property : Blood On The Streets kan kun krediteres for den innovative måde, klipningen er foretaget på. Lidt i stil med TV's 24 timer. giver det filmen et løft - men det er synd, at tempoet skal skrues så enormt meget op. Det trætter mere end det øger spændingen. Der er multiple fortællere gennem hele filmen. Det er nyskabende, men forvirrer mere end det gavner.
Som filmen skrider frem bliver det klart, at den kun er lavet for underholdningens skyld. Fair nok, film er dedikeret underholdning, men State Property : Blood On The Streets dykker ikke dybere som Boys In The Hood gjorde det. Der er endog heller ikke fokus på nogle af de ting Spike Lee drager frem i lyset. Det eneste der sker, er en enorm brug af det famøse ”N”-ord. Kendere af genren ved med det samme, hvad der hentydes til.
Filmholdet har fået en del skuespillere med for en kendt bemærkning. Blandt andet skal nævnes Kanye West og Mariah Carey, som begge har små bi-roller. Noget man ellers ikke lige ville lægge mærke til. Det bidrager desværre ikke til en bedre oplevelse, men er snarere et lyspunkt i en film der ikke bør ses mere end højst én gang.
DVD Ekstra materiale
Skiven leveres i Widescreen version med Dolby Surround 5.1 og 2.0 Dolby Audio. Herudover forefindes der instruktør/Producer kommentarer. Undertekster på engelsk og spansk. Det er ikke så meget, men 2 stjermer for det!
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.