Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hverdagen kan ofte være hektisk eller dødkedelig, og det sværeste på film er at skildre denne trivialitet på det store lærred med det nødvendige underholdningsniveau. Det har instruktør Herbert Ross forsøgt at gøre med filmen Steel Magnolias, hvor en række ikoniske kvindeskikkelser forsøger at afbilde en blanding af almindelige hverdagsøjeblikke og noget så hektisk som et bryllup og eftervirkningerne af et ægteskab.
Filmen byder på en samling af nogle af nogle af de mest ikoniske eller klassiske kvindeskikkelser tilbage i 70-90’erne, og fokuserer på deres individuelle tilgange til skuespillet. Deres meget ikoniske plads i stjernebilledet gennem tiden gør deres position i filmen meget stærke, og i flertal kan de for alvor løbe løbsk med spydige dialoger og klassisk, feministisk vrøvleri. Den der stjæler billedet mest, er dog den unge Julia Roberts, som for alvor blev kendt gennem hendes præstation i denne film. Hun blev også nomineret til en Oscar, og man kan godt forstå hvorfor. Hun lever sig ind i rollen som den forvirrende kvinde midt i ægteskabsforberedelser og følgevirkningerne, og i modsætning til de andres mekaniske skuespil er Roberts helt i gennem ægte og veludført.
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at filmen er en vaskeægte kvindefilm, hvor den lidt ældre skare kan klukke over ældre damers konflikter med den yngre generation under en diskussion med glattejernet i hånden og hårlak i nakken. Hele plottet roterer også omkring et bryllup og brudens efterfølgende liv og allerede der, går alarmen af på min mandighedsbarometer, men jeg tog en dyb vejrtrækning og kæmpede mig i gennem frisørsalonens plaprende tilgang til hverdagen. Dialogen er præget af Amerikas sydstatsdialekter og kvinderne har for alvor mandet sig op og taget teten i forhold til manden. Filmens titel er også en bemærkning omkring, at kvinder kan være lige så skrøbelige som magnoliaer, men også lige så stærke som stål.
Personligt er dette ikke en film for mig, da jeg ikke ligefrem føler mig underholdt af en to timer lang fortælling om en kvindes skrupler omkring sit bryllup og hendes omgangskreds af gamle hejrer, som ikke er sky for at smide en kæk bemærkning rundt i rummet. Nu vil jeg heller ikke mene, at denne film har fokuseret på mænd som deres primære målgruppe, og derfor skal jeg heller ikke sable filmen ned. Den fanger bare ikke min interesse, men jeg kan udmærket se meningen med plottet og hvordan man kan føle sig draget af der hverdagslige koncept med kvindens rolle midt i virvaret af et ægteskab med børn, familie og hverdagens travlhed. Filmen giver derfor et interessant indblik i forskellen mellem mænd og kvinder i den ceremonielle del af ægteskabet, og handlingen skal alligevel have ros for sit nede-på-jorden-plot og de realistiske personligheder.
Samlet set er Steel Magnolias en rigtig kvindefilm, som samlet nogle ret ikoniske personligheder til en ret ligegyldig historie. Den falder ikke i min smag, men jeg vil anbefale filmen til dem, som har lyst til at se en ung Julia Roberts på hendes første skridt mod Hollywoods stjerneland.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
