Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jeg ved ikke med dig, men hver gang jeg ser en Step Up-film, får jeg en pirrende og næsten ukontrollerbar træng til abrupt at smide alle mine fremtidsplaner over skulderen og forsøge mig som professionel danser. Jeg føler mig pludselig enormt inspireret – gennemført over-the-top koreografier, melodramatiske liv-eller-død-beslutninger og en kæmpe euforisk finale – hvem ville ikke have en servering af den kage? Der går lidt tid, før jeg indser, det måske ikke er inden for realitetens grænser sådan rent talentmæssigt, og så er jeg glad for, jeg i det mindste ikke nåede at melde mig ind i Fitness World.
Step Up All In drejer sig apropos om, hvordan det ikke er nok at have talent for at klare sig i branchen og slet ikke, hvis man vil leve af det. Vi møder Sean (Ryan Guzman), der efterlades i LA af sit danse-crew, fordi de ikke længere tror på drømmen. Efter lidt surmuleri samler Sean derfor et nyt crew og melder sig til en stor dansekonkurrence i Las Vegas.
Jeg må indrømme, at jeg droppede Step Up-serien ca. halvanden film tilbage. Det dårlige skuespil, de banale og frygteligt flade figurer og de billige ”jeg smider lige trøjen”-trick begyndte at overskygge den sikkert imponerende dans. Step Up (2006) var først i rækken og havde ikke et så stort ambitions-niveau for dans, men dog en helt ung Channing Tatum; Step Up 2 the Streets (2008) er jeg stadig helt nede med, og den bød på udmærket skuespil og lidt god kemi mellem Briana Evigan og Robert Hoffman. Så var det, der gik 3D og dovenskab i den fortællingsmæssigt, og jeg har trådt udenom serien siden. Indtil nu.
Ryan Guzman er omtrent så interessant som et gulvbræt – hold op, han er kedelig. En hurtigt Google-søgning fortæller mig, han også var plakaten i den forrige Step Upper, så jeg er ikke umiddelbart motiveret til at indhente det forsømte. Men jeg synes faktisk Step Up All In er en god film til trods. Måske det skyldes at Evigan fra 2 the Streets er på dansegulvet igen. Hun spiller over for en dør, men formår alligevel at overbevise mig om sine kvaler. Ligeledes er Moose (Adam G. Sevani) tilbage (har han været med i dem alle sammen?), og ham kan vi lide. Han er sød og charmerende og besidder en meget personlig dansestil.
Plottet er ikke originalt, nej, men det er der vist heller ingen, der forventer. Koreografien har adskillige øjeblikke og topper for mig ikke i finale-showet, men i et tidligere laboratorium-inspireret nummer. Hvad de kan med deres kroppe er imponerende. Step Up All In har pustet lidt liv i serien for mit vedkommende. Hm. Måske jeg alligevel skulle give de forrige film en chance.
Og melde mig ind i Fitness World...
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
